Category Archives: Faglig formidling på blogs

AudioBoo

AudioBoo er er et værktøj hvor du kan optage lyd, uploade og dele den på Facebook, Twitter og andre platforme. Lydoptagelserne kan også indlejres på en blog eller hjemmeside, som en lydafspiller (se eksemplet nedenfor) eller som en spilleliste. En Boo består af et lydklip, et billede, en titel og en beskrivelse, samt en lokation hvor lydoptagelsen fandt sted. 

http://audioboo.fm/boos/983122-funky-slap-bass-practice-time

Formidling af blogindlæg

Skriv letlæseligt, bryd teksten i mindre afsnit og gør brug af Internettets muligheder for inkludere billeder, video og lyd. Pointen er at huske læserne, når man formidler på en blog. At skrive indlæg på blogs er en genre i sig selv, som vi bliver nødt til at forholde os til, når vi skal formidle vores viden fra undervisningen og opgaverne. Dette indlæg er ment som en hjælp og som retningslinier til, hvordan vi gør vores indlæg på bloggen bedre. Vi forsøger hermed at ensrette, hvordan vi tænker blogformidling, målgrupper og bruger tekst, video og andre virkemidler, så det er dynamisk for læseren.

Hvem skriver vi til?

Weblogs er hjemmesider, der primært består af indlæg, der er sorteret med nyeste bidrag øverst. De er i udgangspunktet lette at opdatere og har ofte funktioner, der giver læsere muligheder for at følge bloggen og kommentere på de enkelte indlæg.

Blogs er tidligere blevet kaldt online dagbøger for privatpersoner, der deler personlige tanker, interesser mv. til følgere af bloggen (Blood, 2000). Denne brug ses stadig, men bloggen har samtidig fået adskillige undergenrer såsom modeblogs, politiske blogs og ikke mindst forsker- og undervisningsblogs. Det er naturligvis den sidste faglige form for blog-genre, som vi gerne vil have, at I forholder jer aktivt til i jeres formidling.

Bloggen om It Didaktisk Design er i kraft af den åbne struktur og tilgængeligheden ikke kun et internt værktøj mellem studerende og undervisere på faget, men også en kommunikationsvej med mulighed for dialog med alle interesserede indenfor feltet. Den brede målgruppe skal tages alvorligt i formidlingen, dog uden det skal gå ud over det faglige niveau.

I vores specifikke tilfælde er det faglige emne dermed vigtigere end det personlige islæt, ligesom vi i fællesskab skriver og er afsendere på bloggen modsat de individuelle blogs, der gør brug af en mere privat afsender. Derudover skriver I naturligvis under med jeres egne brugere på bloggen, hvilket vil sige, at der i sidste ende er en personlig afsender af et indlæg. Husk dog at det ikke giver sig selv hvilken gruppe, hvilket hold og hvilken årgang I repræsenterer i jeres konkrete indlæg. Hvis disse detaljer er på plads, har læseren mulighed for at læse indlægget i den rigtige kontekst.

 

Læs mere om blogs

Om webloggens historie og definition:

Blood, R. (2000) – “Weblogs: A History and Perspective”, Rebecca’s Pocket http://www.rebeccablood.net/essays/weblog_history.html

Rettberg, J.W. (2008) – “Blogging”, Polity Press

Definitioner og Analyse af danske forskerblogs:

Dalsgaard, Christian (2011) – “Mellem det personlige og det faglige – om forskerblogs”
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/2943

Wiki om blog-skrivning:

“How to Write a Famous Blog” Edited by Maria Thompson, Travis Derouin, Jack Herrick, Tom Viren and 89 others: http://www.wikihow.com/Write-a-Famous-Blog

 

Organisering af teksten

Man har mere tendens til at scanne tekst på nettet, derfor skal indholdsproducenter også forholde sig til dette, når de arrangerer deres indlæg. Brug af præcise overskrifter, underoverskrifter, listeform og brug af fed skrift af ord eller linier, der understreger en vigtig pointe er nogle af de virkemidler, som I kan anvende til at fange læserens opmærksomhed, når vedkommende scanner teksten i første omgang.

Brug af punktopstilling kan samtidig være virkningsfuldt, men overdrevent brug af sådanne tiltag giver naturligvis den modsatte virkning.

Den journalistiske “omvendte pyramide” er også et princip, der fungerer, når man blogger. Konklusionen placeres i toppen af teksten (gerne i det første afsnit) med de mest vigtige pointer kommende nedefter. Det er med til at skabe det overblik og den klarhed i teksten, som læseren forventer af en blog.

nyhedstrekanten

Opbrydning af teksten er desuden en vigtig måde at sikre overskueligheden på. Husk dog kun at opdele afsnit, når der er et naturligt ophold i teksten. Som tommelfingerregel bør de enkelte afsnit ikke være længere end fem linjer, når teksten vises på bloggen, ligesom at der for hver tredje tekstblok som udgangspunkt bør være en underoverskrift. Den webspecifikke organisering på bloggen giver jer mulighed for at benytte tags i jeres indlæg. Dette er læseren eneste mulighed for selv at organisere og søge enkelte indlæg frem, så dette bør tages alvorligt.

Skriv til online læsning

En blog for IT Didaktisk Design skal formidle viden om faget og diskutere vigtige problemstillinger indenfor emnet. Det betyder, at man skal skrive kort og koncist til bloggenren, men det er ikke det samme som at fordumme sine pointer. Læserens tendens til at scanne blogs gør, at overskrifter mv. ikke skal kamme over i kunstfærdige metaforer, men i stedet give nok information til læseren, så vedkommende har en ide om, hvad hvert afsnit omhandler.

Videoer, slides og links

Det er en god ide at lægge slides og videoer op i en indlejret (embedded) form, hvilket vil sige, at man i stedet for et link til youtube kopiere den kode, som står under videoen eller jeres slides og klipper den ind i blogindlægget.

Derudover er metatekst, der forklarer hvad og hvorfor den pågældende video er synlig på bloggen, en essentiel del af at formidle succesfuldt på bloggen. En video uden metatekst er ligesom et svar på en ukendt opgave. Den er ofte umulig for udenforstående at følge med i. Bloggen kan stadig ses af alle interesserede, og øvelsen er lige så meget at formidle vores viden til medstuderende og udenforstående som at løse den pågældende opgave fra undervisningen.

Hyperlinks i teksten er et virkemiddel, der skal anvendes med varsomhed, da alt for mange links i teksten skaber et rodet indtryk, generer læsningen og naturligvis sender læseren væk fra teksten. Omvendt kan links i teksten underbygge vigtige pointer, uden man behøver at bruge for meget plads på det. Links bør bruges til at opklare detaljer eller underbygge fakta og skal ikke henvise til information, der er vigtig for at forstå indlægget på bloggen.

Husk at et blogindlæg som det meste af Internettets struktur altid er i proces, og at I derfor har gode muligheder for at ændre i indhold, ombryde teksten eller indsætte mere materiale i indlæggene efterfølgende.

Eksempel på indlejret slideshow:

 

Eksempel på indlejret video:

Embedly Powered