Universitetets onlinekurser åbner for en bredere offentlighed

CUDiM præsenterer i efteråret forløbene “Digitale Læringskontekster” og “Posthuman Aesthetics” som de første i rækken af onlineformater på Arts, Aarhus Universitet. Hør undervisernes perspektiver på uddannelsen og meld dig til forløbene.

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier kan snart byde på de første MOOC-inspirerede forløb i rækken af undervisningsforløb, der udelukkende foregår online og for et bredere publikum.

De to forløb “Digitale Læringskontekster” og “Posthuman Aesthetics” bliver spydspidserne, når Arts på Aarhus Universitet i efterårssemestret introducerer formatet, der tager afsæt i de populære online undervisningsformater kaldet Massive Open Online Courses (MOOCs) baseret på platforme som Coursera og edX.

Denne undervisningsform har ifølge prodekan for uddannelse Niels Lehmann gode potentialer:

“Det er vigtigt, at vi får prøvet forskellige formater for undervisning af, hvor der er fokus på læring, og hvor de studerende bliver sat i centrum. Online uddannelsesaktiviteter kan – hvis de bliver anvendt på hensigtsmæssige måder – benyttes til at åbne kurserne for nye interesserede, men også øge kontaktfladerne mellem forskningsområderne forskellige steder på Arts,” fortæller han.

Didaktik og æstetik først på programmet

Professor MSO Mads Rosendahl Thomsen underviser og koordinerer kursets faglige indhold sammen med andre forskere i projektet Posthuman Aesthetics, der undersøger det posthumane begreb i kunst og litteratur.

“Deltagerne får en solid viden om de mange teknologier, som har potentiale til at forandre menneskets livsbetingelser, og de dilemmaer, som følger deraf. Tillige får de en nuanceret introduktion til de mange måder, som æstetiske udtryk er koblet til forestillinger om forandrede kroppe, cyborgs, robotter og meget mere via litteratur og kunst,” fortæller Mads Rosendahl Thomsen om forløbets indhold.

Han har selv erfaringer fra forskellige digitale læringsplatforme og fra Danskernes Akademi, men ser også flere fordele i at tage næste skridt og at gøre undervisningsformen mere dynamisk i et online miljø.

“Vi kan komme i kontakt med studerende fra mange andre lande og universiteter, hvilket også vil være til gavn for vores egne studerende. Forløbets debatorienterede form vil aktivere de studerende og få dem til at tage stilling til mange spørgsmål, og det vil være muligt for dem at forfølge deres egne interesser inden for emnet. Vi kan desuden bruge billeder og korte tekster såvel som virtuelle udstillinger, der kan inspirere til nye debatter,” fortæller han.

Formaterne i de to forskellige forløb har trods deres forskelligheder i indhold meget ens strukturer og gør brug af de samme online værktøjer, som blandt andet gør det muligt at åbne undervisningsrummet yderligere for andre interesserede. Mads Rosendahl Thomsen ser selv et stort potentiale for at nå mange mennesker med et emne, som han finder vigtigt.

“Jeg er spændt på, hvor mange der fuldfører, for det er jo nemt at melde sig på, men jeg tror, at modellen med at have lokale studerende, der også skriver en opgave, og et læringsrum, der i princippet er globalt, kan være rigtigt interessant for emner, som udforsker et nyt, bredt stofområde,” pointerer han.

Åbning for undervisningsbaseret forskning

Adjunkt Klaus Thestrup, der underviser på det andet åbne onlinekursus “Digitale Læringskontekster”, arbejder også med mulighederne i de nye medier og internettet, men kigger samtidig på disse i et didaktisk perspektiv.

“Forløbet er en introduktion til måder at arbejde med digitale medier og læring på, hvor de studerende skal forsøge at realisere ’21st Century Skills’ som en måde at undervise på. Vores erfaringer fra It-Didaktisk Design har vist, at det ikke bare drejer sig ikke om at lave multiple choice-spørgeskemaer, men derimod om undervisning, hvor de studerende skal ud i institutioner og virksomheder i løbet af kurset. De skal lave blogindlæg, som andre skal forholde sig til, ud og kigge på undervisningssituationer og forholde sig til det.”

Klaus Thestrup ser også store forskningsmæssige fordele ved at åbne undervisningsrummene op og bedrive det, som han omtaler som “undervisningsbaseret forskning”, hvor de studerende i højere grad bliver lukket ind i processerne:

“Det kan være en stor hjælp til at få rollerne som forskere og undervisere til at smelte mere sammen. Det handler mindre om at formidle viden og mere om at producere og konstruere den i fællesskab. Det forhindrer jo ikke underviseren i at være den kloge og have gode pointer at dele med de studerende. Undervisningen kan være tilrettelagt sådan, at man kan afprøve forskningsmetoder i praksis og tage de studerende med på råd om, hvad de skal gøre, og hvilke valg der skal foretages. Det kan digitale medier være med til at understøtte”, mener han.

Pædagogisk center skal være drivkraften

Det er meningen, at projektet skal give erfaringer, der kan bruges til at skabe undervisningsforløb, der foregår 100% online. Erfaringer kan ifølge prodekan Niels Lehmann ligeledes bruges til at indarbejde online-elementer i andre undervisningssammenhænge på Arts.

Endvidere kan projektet støtte fakultetets kommunikationsaktiviteter rettet mod potentielle studerende.

“Projektet giver os erfaringer med at kommunikere vores uddannelsesaktiviteter til en bredere offentlighed. Dermed understøtter det vores kommunikation med omverdenen,” fortæller han og pointerer, at online-elementerne både skal forankres i allerede eksisterende undervisningsaktiviteter og trække på forskningsaktiviteterne på Center for undervisningsudvikling og Digitale Medier.

“Udviklingen af online uddannelsesaktiviteter udfordrer universiteterne både pædagogisk og organisatorisk, og vi skal have et solidt vidensgrundlag for vores bestræbelser på at digitalisere dele af undervisningen på Arts,” slutter prodekan Niels Lehmann.

Læs mere:
Forrige artikel Næste artikel

Tilføj en kommentar

Læs også

Videre til værktøjslinje