Ny udgivelse undersøger Facebook som et rum mellem det sociale liv og skolearbejde

I artiklen “Student Facebook groups as a third space: between social life and schoolwork” undersøges potentialet ved brugen af Facebook blandt gymnasieelever. Artiklen bygger på indsigt i en række danske gymnasieklassers brug af interne facebook-grupper. 

Artiklens forfattere  Janus Aaen, Ph.d.-studerende og Christian Dalsgaard, forskningsprogramleder og lektor fra CUDiM, blev gennem et større forskningsprojekt om brugen af IT på gymnasiale uddannelser opmærksomme på den udbredte eksistens af facebook-grupper administreret af gymnasieeleverne selv. Artiklen giver indblik i disse facebook-grupper og fokuserer især på, hvordan kommunikationen eleverne imellem foregår, samt hvordan grupperne bruges til at håndtere skolerelaterede udfordringer.

På baggrund af en indholdsanalyse af 6 gymnasieklassers interne facebook-grupper konkluderer artiklen, at disse grupper kan karakteriseres som såkaldte ‘third spaces’. Begrebet indikerer, at gruppernes funktion findes et sted mellem facebook som en privat social netværksside på den ene side og et institutionelt organiseret forum med deltagelse fra underviseren på den anden.

“Vi kalder facebook-grupperne for et ‘third space’, fordi det har nogle karakteristika som ‘first space’, skolen, og ‘second space’, fritid, ikke har. Grupperne bliver således en platform, hvor eleverne arbejder for at berige og håndtere deres samlede skoleliv, med alt hvad det indebærer af direkte skolerelaterede og mere sociale aktiviteter,” fortæller Janus Aaen.

Unik adgang til kortlægning af kommunikation

Artiklen bygger primært på en kvalitativ undersøgelse af 6 gymnasieklassers lukkede og selvstyrede facebook-grupper. Med andre ord grupper, hvor hverken undervisere eller andre udefrakommende har indflydelse eller adgang. Undersøgelsen kunne derfor heller ikke være udført uden samarbejde med de pågældende elever.

“Vi fik lov af eleverne til at få adgang til grupperne. Da vi kom ind, gemte vi al kommunikationen i de enkelte grupper som tekstfiler og forlod derefter grupperne igen. Vi lavede derefter en indholdsanalyse af den indhentede data, hvor vi delte kommunikationen ind i fem kategorier,” uddyber Janus Aaen.

De fem kategorier blev brugt til at kortlægge den kommunikation, som finder sted i grupperne og danner ligeledes baggrunden for artiklens hovedkonklusioner.

Vigtige konklusioner

Sorteringen og analysen af facebook-gruppernes kommunikative indhold belyste blandt andet, hvordan hverken rent sociale eller rent faglige emner var dominerende, og at grupperne netop havde en funktion som third spaces.

“Indholdsanalysen gjorde klart, at omtrent halvdelen af al kommunikationen i grupperne var direkte relateret til elevernes skolegang. Meget handlede om, at de hjalp hinanden med praktikaliteter, som mødetider og hvilke lektier de havde for, men en substantiel del af det var akademisk orienterede dialoger, hvor eleverne diskuterede og hjalp hinanden med deres skolearbejde,” forklarer Janus Aaen.

I artiklen peges på flere faktorer, som bidrager til at forklare gruppernes funktion. Blandt andet understreger Janus Aaen den karakteristiske kommunikationsform i en facebook-gruppe samt fraværet af læreren som havende betydning:

“Facebook-gruppen som kommunikationsform har nogle særlige potentialer. Eksempelvis kunne vi se, at den åbne kommunikationsstruktur, hvor alle hele tiden kunne læse hvad alle skrev, gav en stor gennemsigtighed blandt eleverne og fordrede en inkluderende klassekultur. Vi så også, at grupperne blev et rum, hvor elever på grund af fraværet af læreren, turde stille hinanden “dumme spørgsmål” om skolearbejdet.”

Bidrag til forskning og andre uddannelsesinteresserede

Med begrebet om third spaces lægger artiklen et nyt fokus på studiet af, hvordan facebook spiller ind på undervisning og læring, men samtidig trækker artiklen også på eksisterende viden om feltet.

“Artiklen kiler sig ind mellem andre undersøgelser af facebook i uddannelsessammenhænge, som enten peger på platformen, som noget man kan bruge som et didaktisk værktøj, fx et Learning Management System, eller som noget, hvor elevers sociale liv udspiller sig,” udtaler Janus Aaen.

I artiklen understreges det således, at de undersøgte facebook-grupper ikke kan karakteriseres som værende hverken udelukkende faglige/professionelle eller udelukkende sociale/private. Dette betyder blandt andet, at fagligheden ikke forsvinder helt, selvom læreren ikke er til stede i gruppen. Og denne indsigt mener artiklens forfattere er hensigtsmæssig, især i en realitet, hvor man meget sjældent kommer uden om sociale medier – heller ikke i en undervisningssammenhæng. Janus Aaen afslutter således:

“Artiklen er relevant for undervisere og andre, der er interesserede i uddannelse. Måske især på gymnasieområdet, men også andre uddannelsesniveauer. Især kan artiklen bidrage med en forståelse og måske en smule respekt for elevernes initierede mediebrug som noget, der ikke kun er forstyrrende i undervisningen, men som i høj grad også beriger og støtter undervisningsaktiviteter.”

Læs mere:
Forrige artikel Næste artikel

Tilføj en kommentar

Læs også

Videre til værktøjslinje