Ny rapport peger på didaktiske spændingsfelter i universitetsundervisningen

En forskergruppe fra Aarhus Universitet udgiver rapporten Navigating in Higher Education (NiHE), der undersøger, hvordan både undervisere og studerende oplever undervisningen. Rapporten fremhæver forskellige didaktiske spændinger, som studerende og undervisere bør diskutere med henblik på at øge kvaliteten i undervisningen.

”Undervisning på universiteterne handler ikke alene om at undervise i bestemte fag. Det er fordelagtigt, at der også undervises i studiet af et fag, da det er igennem selve studiet de studerende tilegner sig viden og kompetencer inden for et specifikt fagområde” siger adjunkt Hanne Balsby Thingholm fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM).

Rapporten er udgivet af CUDiM i samarbejde med DPU, og omfatter 1410 studerende og 283 undervisere. Undersøgelsen er gennemført med henblik på udvikling af undervisning, og den peger på, at undervisere og studerende på en række punkter har meget forskellige opfattelser af undervisningens form og indhold.

Didaktiske spændinger

De forskellige opfattelser kommer til udtryk som nogle komplekse og til tider bemærkelsesværdige skævheder, der træder frem i underviseres og studerendes svar på en række spørgsmål vedrørende udvalgte elementer i undervisningen.

Eksempelvis vurderer langt de fleste undervisere (gennemsnitligt 89%), at de tydeligt definerer læringsmål i undervisningen, men kun 59% af de studerende er enige i, at underviserne gør det.

De studerende vurderer i langt højere grad end underviserne, at de afleverer grundigt gennemarbejdede opgaver. I gennemsnit vurderer knap halvdelen af de studerende, at underviserne giver hjælp til at skrive opgaver. Det er også kun lidt over halvdelen af underviserne, der vurderer, at de bruger en del af deres undervisning på at støtte de studerende i at skrive opgaver.

Undersøgelsen viser også, at kun to ud af tre studerende mener, at de er gode til at strukturere deres studie, så de når det, de skal. For underviserne gælder det, at omkring halvdelen vurderer, at de studerende kan strukturere deres tid. Det varierer imidlertid meget underviserne imellem, hvorvidt de er enige i, at det er en del af deres opgave at understøtte de studerende i at strukturere deres studie.

Dialog og forventningsafstemning

Skævheder som disse kan ses som didaktiske spændinger, der er interessante at arbejde videre med i forbindelse med udvikling af undervisning. Herunder er det vigtigt at undervisere og studerende går i dialog og afstemmer deres forskelige forventninger til undervisningen.

”Resultaterne peger på, at der er behov for en større grad af gennemsigtighed, hvor både studerende og undervisere er mere tydelige omkring deres forståelser og forventninger. Hvad er f.eks. succeskriterierne for en god opgave, hvad vil det sige at være velforberedt til undervisningen, og hvordan bliver man det? Hvordan forstår studerende undervisernes læringsmål, og hvordan forfølger de dem?” siger professor MSO David Reimer fra DPU Aarhus Universitet.

Om rapporten

csm_omslag_-_cudim_rapport_-_navigating_in_higher_education_-_nihe_-_2016_b01869810bRapportens fulde titel er “Navigating in Higher Education. Et blik fra studerende og undervisere på faglige, sociale og personlige perspektiver på undervisningen”. Den er skrevet af Hanne Balsby Thingholm, David Reimer, Tina Bering Keiding, Jane Lisbeth Due og Emil Smith.

Rapporten er udgivet af CUDiM i samarbejde med DPU, Aarhus Universitet

 

Download rapporten Navigating in higher education – NiHE her

Forrige artikel Næste artikel

3 kommentarer

  • Svar Niels Dengsøe

    Absolut spændende læsning. Handler denne spænding/skævhed (“Eksempelvis vurderer langt de fleste undervisere (gennemsnitligt 89%), at de tydeligt definerer læringsmål i undervisningen, men kun 59% af de studerende er enige i, at underviserne gør det.”) mon ikke om noget så elementært som kommunikationen med de studerende?

    17/11/2016 at 18:24
    • Svar Hanne Balsby Thingholm

      Tak for din kommentar. Jo, det er jeg enig i, og noget tyder på, at kommunikationen med fordel kan løftes op i et meta-perspektiv, hvor undervisere og studerende kommunikerer om, hvordan de bedst kan kommunikere om undervisningen og studierne. Altså undervisning både i ’hvad’ (det faglige indhold) og ’hvordan’ (relevante studiestrategier). En dialog, der tager form som andenordenskommunikation, vil fremme gensidig forståelse for læringsmål mm, hvilket vil reducere spændingerne/skævhederne.

      21/11/2016 at 14:44
  • Svar Undervisningsudvikling og Digitale Medier - NiHE-rapport peger på dialog frem for skyld

    […] Se et tidligere indlæg om rapportens resultater […]

    06/02/2017 at 11:56
  • Tilføj en kommentar

    Læs også

    Videre til værktøjslinje