NiHE-rapport peger på dialog frem for skyld

Resultaterne fra rapporten Navigating in Higher Education, udgivet af blandt andre to forskere fra CUDiM, har rejst vidt og bredt og er bragt af flere internationale medier. Forfatterne bag rapporten understreger i denne sammenhæng, at resultaterne først og fremmest peger på fokusområder for udvikling af undervisning, snarere end de placerer skylden for dårlig undervisning og ineffektiv læring.

I efteråret 2016 blev rapporten Navigating in Higher Education (NiHE) udgivet, som følge på en undersøgelse foretaget af et samarbejde mellem DPU og Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Rapportens undertitel “Et blik fra studerende og undervisere på faglige, sociale og personlige perspektiver på undervisningen” understreger, hvordan det centrale i undersøgelsen er henholdsvis undervisernes og de studerendes opfattelser af undervisningen.

Den pågældende undersøgelse omfatter 1410 studerende og 283 undervisere, og den peger på, at undervisere og studerende på en række punkter har meget forskellige opfattelser af undervisningens form og indhold, herunder forberedelsestid, aktivitet i undervisningen og kvaliteten af afleverede opgaver.

Eksempelvis svarer 72% af de studerende, at de møder velforberedt op til undervisning, mens kun 42% af underviserne er enige i dette udsagn. Et eksempel som også nævnes i både britiske Times Higher Education, norske På Høyden og kinesiske grinews.com, hvor rapporten er omtalt.

Udviklingspotentialet er det vigtigste

Ifølge Hanne Balsby Thingholm adjunkt ved CUDiM, som sammen med Tina Bering Keiding lektor ved CUDiM er med i forskergruppen bag NiHE, er det interessant, hvordan diskussionerne i de internationale medier på baggrund af rapporten har gået på, hvorvidt de studerende eller underviserne har ‘skylden’. Tilmed sammenlignes undersøgelsen med andre studier, der fokuserer på, at de studerende ikke studerer godt nok og ikke er velforberedte, hvilket tillægges de studerende og ikke selve undervisningen.

“Vi har Ikke noget data, der siger noget om, om de studerende forbereder sig godt nok – det har vi ikke målt. Vores undersøgelse indeholder ikke evalueringer eller målinger, men opfattelser af undervisningen, fordi det er et vigtigt sted at starte, når man laver udvikling af undervisning,” uddyber Hanne Balsby Thingholm i relation hertil.

Det er en vigtig pointe, da det netop er i et udviklingsperspektiv, at de to CUDiM-forskere har haft interesse i at bidrage med undersøgelsen.

“De resultater, som viser et mismatch mellem studerende og undervisere er interessante, fordi det er der, hvor der er et udviklingsperspektiv. Det betyder ikke, at vi ikke også har vist, at der er nogle steder, hvor de er enige,” fortæller Hanne Balsby Thingholm videre.

Et tåget forhold mellem undervisere og studerende

Det, der har drevet undersøgelsen, har således været en nysgerrighed på forholdet mellem underviserne og de studerende, og i forlængelse heraf forholdet mellem undervisning og læring. Ifølge Hanne Balsby Thingholm er det relativt let at sige noget om enten underviserne eller noget om de studerende isoleret set, men fra forskernes perspektiv er det ikke det, som er mest interessant.

“Det interessante og svære er at sige noget om forholdet mellem undervisere og studerende, og det er netop det, vi gerne vil forsøge at gøre. Det kan beskrives som et meget tåget forhold – som studerende ved man sjældent med sikkerhed, hvad man har i vente og hvad, der kommer næst. Men selvom man hverken kan eller skal få tågen til helt at forsvinde, kan man godt reducere den, og det er hensigten med vores undervisningsudvikling, der netop peger på de mest tågede områder,” fortæller Hanne Balsby Thingholm.

Ud fra et undervisningsudviklingsperspektiv er det interessante at bide mærke i ved undersøgelsens resultater, ikke at det kan ligne, at de studerende er dovne, eller at underviserne ikke er dygtige nok. Det interessante er, at begge på en række punkter ser markant forskelligt på den samme ting.

Behov for dialog

Ifølge Hanne Balsby Thingholm, peger rapporten derfor tydeligt på, at der er behov for mere og bedre dialog mellem undervisere og studerende.

“Der er behov for, at parterne afstemmer deres forventninger til hinanden og til undervisningen. Hvis man bliver bedre til at have en dialog om, hvordan man egentlig forstår undervisning, hvordan man forstår eksempelvis forberedelse, så vil forskellen mellem undervisere og studerende formentlig dale,” uddyber hun.

Som kommentar til dækningen i de internationale medier understreger Hanne Balsby Thingholm afslutningsvist, at man ikke kan tale om, hvorvidt det er den ene eller anden parts skyld. Det er et spørgsmål om, at kommunikationen mellem dem er utilstrækkelig, og at man i et udviklingsperspektiv bør inddrage mere dialog med metakommunikation. Altså kommunikation om, hvordan vi kommunikerer om det at studere.

Læs mere:
Forrige artikel Næste artikel

Tilføj en kommentar

Læs også

Videre til værktøjslinje