Lektiologer udvikler individuelle hypoteser for studerende med dysleksi

Kategoriseret Dysleksi, Læse- og skriveteknologi
Skrevet af

Professor Rauno Parilla fra University of Alberta besøgte i april 2014 Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, hvor han talte om vigtigheden af at fremsætte en hypotese, en theory of the case, om den individuelle studerende med dysleksi.

DPU_LK_42

Professor i Educational Psychology Rauno Parilla fremhævede, hvordan man som praktiker må se den individuelle studerende og udvikle en hypotese, der passer til vedkommendes situation.

“Hypotesen skal ifølge Rauno Parilla ikke være fancy eller interessant, men skal give mening for både den studerende og vejlederen,” fortæller læse- og skrivevejleder Ditte Zachariassen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier.

Læse- og skrivevejlederen udvikler hypotesen på baggrund af en dysleksi-udredning og samtaler med den studerende, og den kan fx handle om, hvordan den studerende har kompenseret for sin dysleksi indtil nu. Ditte Zachariassen bruger selv tilgangen i sin egen praksis.

Ordblind uden selv at vide det

“Jeg møder Julie, der blev henvist til læse- og skrivevejledningen på grund af en dumpet eksamen. Efter udredningen er hun meget skeptisk overfor testresultaterne, der viser, at hun har dysleksi, for hun har efter eget udsagn aldrig oplevet problemer med at læse.”

Ditte Zachariassen har brug for en hypotese, som vil give mening for Julie, og hun finder ud af, at Julie har vanskeligt ved at læse og skrive på fremmedsprog, ligesom hun næsten aldrig har taget noter. Det bliver udgangspunktet for hypotesen:

“Jeg spørger hende derfor, om hun måske har en god hukommelse? Det kunne forklare hvorfor hun ikke har brug for at tage noter. Julie svarer ja og fortæller, at hun fx aldrig bruger kalender, da hun kan huske alting. På den måde opdager jeg, at Julie bruger sin hukommelse til at læse ved at genkende ord.”

Hypotesen om kompensation gennem hukommelse giver god mening for Julie, og det har fået hende til at acceptere testresultaterne. Hypotesen er et redskab til den studerende for at forstå sin egen situation og dermed konstruktivt arbejde med at udvikle sine studiekompetencer.

“Det var den individuelle hypotese, der hjalp Julie til at tage imod it-baseret støtte og se fremad i sit studie,” afslutter Ditte Zachariassen.

Professor Ruano Parillas besøg fandt sted som led i et forskningssamarbejde med læse- og skrivevejledningen omkring støtte-praksissen for studerende med skriftsprogsvanskeligheder.

26/05/2014
Forrige artikel Næste artikel

1 kommentar

  • Svar Jesper Sehested

    Jeg tro dersværre der er mange, der ikke ved at de er ordblinde, fordi det er normalt for dem, og man snakke ikker så tit med sine venner, og hvor hurtigt mange læser m.v. Derfor tro jeg en anden ting, kunne være at alle bliv mere åbne omkring hvordan de gør tingende, og derved lette kan opdage/se at man har et problem, men gør tingende på en anden måde.
    Mvh
    Jesper – etlivsomordblind.dk

    19/06/2014 at 17:46
  • Tilføj en kommentar

    Læs også

    Videre til værktøjslinje