De mørke dimensioner af uddannelse giver mulighed for at forbedre kvaliteten af læring

I den nyligt udgivne “Handbook of Research on Creative Problem-Solving Skill Development in Higher Education” bidrager lektor Søren S. Bengtsen med et kapitel, som argumenterer for, at man må anerkende, at mørke dimensioner af uddannelse har potentiale til at gavne læring, udvikling og forskning.

Hvad betyder de mørkere sider af uddannelse for læring og vejledning på videregående uddannelser? Det diskuterer Søren S. Bengtsen i hans kapitel, der har fokus på kreative læringsstrategier hos PhD-studerende, og som er baseret på et kvalitativt studie blandt PhD-studerende på Arts, AU. Kapitlet er ét af i alt 24 bidrag, som sammen danner en samling af den nyeste forskning inden for universitetsuddannelse, kreativitet, problemløsning og pædagogisk design. Bogen er redigeret af Chunfang Zhou fra AAU.

Uddybning af forskningsfelt

I kapitlet følger Søren S. Bengtsen op på flere emner relateret til de mørke dimensioner af uddannelse ved højere uddannelsesinstitutioner. Med titlen “An Exploration of Darkness within Doctoral Education: Creative Learning Approaches of Doctoral Students” drages tydelige paralleller til tidligere arbejde, hvor han sammen med professor Ronald Barnett fra Institute of Education, University College London, bl.a. har arbejdet med, hvordan man kan acceptere og inkorporere de mørke dimensioner af undervisning og læring i de videregående uddannelser.

Koncepterne ‘mørke’ og ‘uformel læring’ er centrale i studiet, som kapitlet omhandler, og anvendes til at belyse de læringsstrategier og mørke dimensioner af uddannelse, der ikke passer ind i institutionaliserede og formaliserede procedurer, praksisser og kontrakter.

Blandt andet nævner Søren Smedegaard Bengtsen i forbindelse med en tidligere udgivelse “institutionelt mørke”, som er de revner i det formaliserede, institutionaliserede uddannelsessystem, hvor studerende og undervisere nogle gange sidder fast og eksempelvis ikke kan blive set, hørt, og anerkendt for deres arbejde.

En af pointerne er, at disse mørke dimensioner skal anerkendes som kreative læringsstrategier. Frem for at arbejde imod dem, må især PhD-vejledere, men også uddannelsesinstitutionerne i bredere perspektiv, få blik for relevansen af læring i uformelle sammenhænge, og dens implikationer for den mest hensigtsmæssige vejledning hele vejen igennem PhD-processen.

En ny pædagogisk ramme

Med udgangspunkt i sine pointer om mørke og uformel læring giver Søren Smedegaard Bengtsen sit bud på en ny ramme, hvori man kan arbejde med PhD-pædagogik.

Blandt andet peger han på vigtigheden af såkaldt ad hoc vejledning og ad hoc læringsstrategier, hvilket indeholder, at vejledning ikke nødvendigvis behøver at være planlagt og foregå under traditionelle rammer, men kan være lige så hensigtsmæssig i spontane og mere uformelle situationer. Han peger ligeledes på et behov for nye læringstaksonomier, der sætter risikotagning og nytænkning mere i fokus.

En afsluttende og vigtig pointe er, at disse mørkere læringsstrategier ikke skal erstatte formelle læringsmetoder og strategier. Snarere skal de uformelle læringstilgange mere eksplicit gøres til en del af det institutionaliserede læringsrum.

Læs mere
Forrige artikel Næste artikel

Tilføj en kommentar

Læs også

Videre til værktøjslinje