Case-studie peger på lav dialog og behov for nytænkning af læringsdesignet hos FutureLearn

Kategoriseret It-didaktisk design, MOOCs
Skrevet af
Et casestudie af MOOC’en Blended Learning Essentials er resultatet af et undervisningsforløb på IT-didaktisk design, som har ført til en peer-reviewed videnskabelig artikel, der for nyligt er udgivet i tidsskriftet Læring og Medier. Studiet peger på et behov for nytænkning af læringsdesign og pædagogiske mønstre. I blogindlægget her giver forfatterne af artiklen et overblik over undersøgelsens resultater og anbefalinger til læringsdesign af fremtidige MOOCs.

Af Kim Haagen Mathiesen og Mathias Nedergaard i samarbejde med Lektor Rikke Toft Nørgård

Konceptet MOOCs eller Massive Open Online Courses er åbne online kurser, udbudt af enten private ‘for profit’ firmaer eller nonprofitorganisationer, oftest universiteter. Siden 2012 har MOOC-fænomenet bredt sig fra en række nordamerikanske universiteter, til nu at være et verdensomspændende fænomen. Den tredjestørste MOOC-udbyder er således nu den kinesisk-baserede XuetangX, og den fjerdestørste er den britisk-baserede FutureLearn, ejet af Open University.

Det undersøgte kursus Blended Learning Essentials er udbudt af den engelske MOOC-udbyder FutureLearn. Ifølge FutureLearn selv lægges stor vægt på social læring i deres kurser. Indeværende undersøgelse fandt imidlertid et læringsdesign, der i høj grad var baseret på videotransmission, multiple choice-tests samt kommentartråde, hvor dialogen overvejende ikke lykkedes.

Casestudiet, som følgende resultater baseres på, er et mixed-method studie af 4 ugers varighed. I perioden har artiklens forfattere fulgt den undersøgte MOOC netnografisk og efterfølgende udført en text mining-undersøgelse af kommentarsektionerne i MOOC’en.

Læringsdesign og kommetarmønstre

Forfatterne bag artiklen beskriver et læringsdesign på FutureLearn, som er bygget op omkring videoer, der transmitterer det stof, som deltagerne skal lære, suppleret med multiple choice-tests og quizzes, der tester, hvorvidt deltagerne har lært stoffet.

Kurset er delt op i forskellige trin med tilhørende kommentarsektioner, som på hele kurset tæller i alt 53. Med kommentarsektionerne tilskynder FutureLearn til dialog og diskussion, og de beskriver, hvordan der i disse kommentarsektioner tilbydes et ‘practitioners community’ eller praksisfællesskab.

Imidlertid fandt forfatterne gennem de 4 ugers netnografiske deltagelse, at der kun var få tilfælde af dialog forstået som en gensidig udveksling af kommentarer to eller flere deltagere imellem.

Efter den netnografiske deltagelse i MOOC’en blev der udført en textmining-undersøgelse af MOOC’ens kommentarsektioner med henblik på at afdække kommunikationen i kommentarsektionerne og tydeliggøre eventuelle kommentarmønstre.

Nedenstående graf viser, hvordan antallet af kommentarer pr. person i MOOC’en følger noget, der ligner en ‘power-curve’. Der er således meget få, der kommenterer mange gange, mens der er mange, der kommenterer få gange.

Textmining-undersøgelsen viste yderligere, at det gennemsnitlige antal kommentarer i MOOC’en var 1,8. På baggrund af ovenstående graf konkluderer forfatterne dog, at det ikke er muligt meningsfuldt at udsige sig om et gennemsnitligt antal kommentarer, fordi variationen i antal kommentarer pr. person er for stor.

Ud fra en analyse af de enkelte deltageres kommentarmønstre fandt forfatterne, at en lille gruppe af deltagerne rent faktisk havde et dialogisk kommentarmønster. Denne gruppe var imidlertid meget lille, og kun deltagere med over 16 kommentarer på ovenstående kurve kunne siges at have et dialogisk kommentarmønster.

Tre deltager-personaer

Ud fra analyserne beskrevet ovenfor konstruerede forfatterne kategorier for dialogisk deltagelse i MOOC’en.

Participant types based on comment section participation Comment patterns Number of participants in group Percentage of population
Watchers Not commenting 5093 84,9%
Commenters Commenting without dialogue 749 12,5%
Dialoguers Dialogical Commenters 158 2,6%


På baggrund heraf kan det konkluderes, at kun 2,6% af deltagerne opnår, hvad man kan kalde dialogiske kommentarmønstre og altså har kommenteret mere end 16 gange i kommentarsektionerne. 

Den største persona-kategori udgøres af såkaldte ‘watchers’ med hele 84,9% og er karakteriseret ved deltagere, som ikke kommenterer. Den midterste gruppe af ‘commenters’ udgøres af de deltagere, der har kommenteret mellem 1 og 16 gange over de 53 kommentarsektioner. Disse deltagere må, på trods af aktivitet, anskues som for lidt deltagende til at kunne siges at have et dialogisk kommentarmønster.

Dialogen i MOOC’en viste sig således for 97,4% af deltagerne at være utilstrækkelig til at kunne danne grundlag for et praksisfællesskab.

Anbefalinger til mere dialogisk undervisningsforløb

Ifølge forfatterne kan det nuværende læringsdesign af Blended Learning Essentials ses som en udgave af Freires “The Banking Concept of Education”, der beskrives således:

‘’Education thus becomes an act of depositing, in which the students are the depositories and the teacher is the depositor. Instead of communicating, the teacher issues communiques and makes deposits which the students patiently receives, memorize, and repeat.” (Freire, 1996, s. 53)

I det undersøgte læringsdesign transmitterer læreren forfattet stof vha. videoer til eleverne og tester, hvorvidt eleverne har lært stoffet udenad vha. multiple choice-tests. Kommentarsektionerne fremstår i sig selv er ikke tilstrækkeligt effektive til at skabe et dialogisk læringsdesign. Dette resulterer i et læringsdesign, der skaber udenadslære frem for for en reflekteret og bevidstgjort videnstilegnelse.

Ifølge Freire (1996) kan man kun opnå uddannelse, som skaber en kritisk bevidsthed hos de studerende, ved at skabe en dialogisk uddannelse, hvor underviser og studerende sammen udforsker verden.

“The more students work at storing deposits entrusted on them, the less they develop the critical consciousness which would result from their intervention in the world as transformers of that world” (Freire, 1996, s. 54)

Den kritiske bevidsthed og evnen til kritisk refleksion, er en central del af 21st century skills, som i stigende grad forventes på og kræves af arbejdsmarkedet i dag (Laurillard, 2012, p. 12).

Specialiseret formel viden er således ikke tilstrækkeligt for at indgå på arbejdsmarkedet i dag (ibid.) og et læringsdesign der, ligesom The Banking Concept of Education, kun skaber udenadslære, er derfor utilstrækkeligt.

Forfatterne kommer i artiklen med et bud på, hvordan man kan bevæge sig væk fra “The Banking Concept of Education” og facilitere dialog. Dette kan opnås ved at skabe et nyt læringsdesign og nye pædagogiske mønstre for undervisningen, bl.a. ved inddragelse af synkrone videokonferencer og produktbaseret undervisning, der bygger på kollaboration.

Litteratur
  • Freire, P., (1993): Pedagogy of the oppressed. The Continuum International Publishing Group, London, England
  • Laurillard, D. (2012) Teaching as a Design Science – Building Pedagogical Patterns for Learning and Technology. Routledge
Læs mere
Forrige artikel Næste artikel

Tilføj en kommentar

Læs også

Videre til værktøjslinje