Mobiler i efterskolen

Har efterskolen nogle særlige muligheder for at gøre eleverne klar til at favne en digitaliseret verden, der kræver deres fulde opmærksomhed, men måske samtidig også disciplin, så brugen af medier bliver et bevidst til- og fravalg?

Flere skoler forbyder brug af mobiltelefoner, både folke- og efterskoler. For at undgå forstyrrelser vælger de, at mobilerne skal være slukkede i løbet af skoledagen. Dette mener Jeppe Bundsgaard (2017) ikke er den rigtige løsning. “Det er en del af elevernes sociale kompetencer at kunne færdes på internettet. Men de bør måske i højere grad kigge på, om den måde, de bruger det på, er hensigtsmæssig”. (Bundsgaard 2017) Han foreslå i stedet for forbud at inddrage mobilbrug i undervisningen, og derved inddrage eleverne i processen med at skabe nogle rammer for brug af mobiltelefoner.

Mobilerne har også nogle funktioner der kan udnyttes i undervisningen. “Mobiltelefoner tager ofte et hav af forstyrrende elementer med sig, men de er samtidigt et redskab, der kan anvendes til mange formål i undervisningen. Eksempelvis lommeregner, kamera, informationssøgning og som netværk.” (Offenberg 2017) Så hvordan kan der skabes en balance, hvor relevante funktioner kan udnyttes, samtidig med at eleverne ikke konstant forstyrres?

Udfordringen kan være, om det kan det lade sig gøre at lære eleverne at være offline uden for mange forbud, at gøre dem bevidste om, hvornår det er relevant at inddrage de små maskiner, og hvornår det er bedst at lade dem ligge.

Efterskolen

En efterskole er kendetegnet ved at eleverne selv vælger hvilken skole de vil gå på, de bor på skolen og de forpligter sig til at følge de regler og rammer, der er definerede på stedet. Dette mener Oettingen (2011) er et paradoks, fordi: “… de (eleverne) frivilligt vælger at indgå i et fællesskab der ikke er frit, men bindende og forpligtende”. (Oettingen 2011, s. 107) Flere efterskoler vælger ved skolestart helt at fratage eleverne muligheder for at benytte mobiltelefoner, på andre skal de være på værelset, og andre igen er der stort set ikke restriktioner. Selvom unge fratages mobilen, vælger de altså alligevel at tage på efterskole. 

Alexander von Oettingen definerer tre didaktiske dimensioner (Oettingen 2011, side 110-117) der er tilstede på efterskolen. Der er strukturerende sammenhænge; for at muliggøre at noget andet kan ske. Ingen kan lære og leve i kaos. (ibid. s. 112 mf). Der er opdragende undervisning; der kombinerer videnstilegnelse med holdningstilegnelse. At bringe viden ind i en handlingsmæssig og normativ sammenhæng. (ibid. s 113) Og der er en intergenerationel praksis; eleverne anerkendes som personer, og de opfordres til at tage stilling i forhold til almene spørgsmål og problemstillinger … som vi ikke kender svaret på. (ibid. s. 114) og der sker en intergenerationel vekselvirkning mellem den yngre og den ældre generation – i et vejledende samvær. (s. 115)

I disse didaktiske dimensioner finder undervisning sted, der hersker et bredt undervisningsbegreb, en opdragende undervisning hvor elevernes viden og holdninger bliver kontekstualiseret og perspektiveret på nye, ofte mere eksistentielt vedkommende måder. (Oettingen 2011, s. 124) Der er en dualitet mellem undervisning og samvær.

Det kan være spændende at undersøge om også efterskolen har andre muligheder end forbud. Kan man i dette særlige undervisningsmiljø i stedet inddrage mobilerne og gennem undervisning, diskussion og meningsudveksling afsøge muligheder, hvor eleverne opnår kompetence i at kontrollere og bevidstgøre deres forbrug, så forbud slet ikke er nødvendigt.

Og dermed bliver det muligt at udnytte mobilerne, fx ved den den tredje bølge, muligheden for at arbejde online og åbne undervisningsrummet op, som Tække og Poulsen (2016) argumenterer for.

”På efterskolen får eleverne udvidet deres selv- og verdensforståelse gennem mødet med det fremmede. Ved at møde “de andre” – som de ikke kan unddrage sig fra – og ved at møde “det andet” – som de bliver nødt til at forholde sig til – dannes eleverne” (Oettingen 2011, side 107)

Kilder:

Bundsgaard, Jeppe (2017) Fra Krabbe Barfoed og Sparre, Eksperter efter skolers forbud mod telefoner: Forståeligt – men de skal inddrages, 10/08/17, tv2.dk. Set den 26/11/17 på: http://nyheder.tv2.dk/2017-08-10-eksperter-efter-skolers-forbud-mod-telefoner-forstaaeligt-men-de-skal-inddrages

Milsted, Thomas (2016) Dannelse er hvad der er tilbage, når man har glemt det, man har lært, POV. 10/12/16. Set den 26. november på: http://pov.international/dannelse-er-hvad-der-er-tilbage-naar-man-har-glemt/

Oettingen, Alexander von m.fl (2011) Dannelse der virker, Forlaget KLIM

Offenberg, Mikkel (2017) Skal man forbyde mobiltelefoner i skolen? folkeskolen.dk. Set den 26/11/17 på https://www.folkeskolen.dk/617312/skal-man-forbyde-mobiltelefoner-i-skolen

Tække, J & Paulsen, M (2016) Undervisningsfællesskaber og læringsnetværk i den digitale tidsalder. Forlaget UP -Unge Pædagoger.

 

Leave a Reply