Hvad gør et medie til et vidensmedie?

Billede fra præsentation af vores tekst.

IMG_1050

Bang, J. (2011). Hvad gør et medie til et vidensmedie? I H. J. Nielsen, H. Høyrup, & H. D. Christensen (Red.), Nye vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation (s. 19-37). Frederiksberg C: Samfundslitteratur.

Teksten handler overordnet om hvad et vidensmedie er og hvad der gør et medie til et vidensmedie. Samtidig belyser teksten hvordan viden bliver medieret og derved bliver information. Det er informationen, der bliver afkodet og gerne konceptualiseres som viden hos modtageren. Derved fokuserer Bang mere kommunikationsprocessen i forhold til mediet.

/Mads & Marc

Brand and Instagram

Fra vores oplæg om branding på Instagram ud fra teksten: Carah, N. & Shaul, M. (2015). Brands and Instagram: Point, tap, swipe, glance. Mobile Media & Communication, pp. 1-17.

Skærmbillede 2015-11-18 kl. 09.51.24

Om teksten: Den fremherskende form for branding på Instagram involverer interaktion mellem brands, kulturelle formidlere og forbrugere. Disse følger hinanden, liker og kommenterer billeder og skaber hashtags, som grupperer billeder sammen omkring særlige identiteter, kulturelle arrangementer og praksis. Vigtigt for virksomheden/brandet at have kulturelle formidlere (i stedet for blot forbrugere), da de øger både mængden af ​​engagement og dens udstrækning på tværs af platformens netværk. De tager brandet til sig og bruger det selv på deres Instagram.

Instagram er et mobilt medie, der afforder brand-building for virksomhederne. Så teksten undersøger: Hvad kan Instagram for et brand? – hvilket er en medium theory lignende tilgang. Instagram konceptualiseres som en billede/image maskine, der udnytter den vedvarende og sædvanlige brug af mobile enheder i forhold til at scrolle, trykke og kigge på en uendelig strøm af billeder.

Instagram afforder en mere algoritmisk tilgang i appen, som kan være givtigt for virksomheden/brandet: Som Instagrams reklame og analysemodel udvikler sig yderligere, vil brands blive tilbudt kapacitet til at ”… track and target users and use algorithms to organize more valuable formations of attention”. Og samtidig afforder appen bløde og salgsfremmende billeder, der cirkulerer på Instagram, og sammensætningen af billeder, brug af filtre og hashtags, og tid/rum aspektet i appen er orienteret mod at fange ens (forbrugerens) blik.

Hvad kan vi bruge teksten til: Denne tekst kan vælges ift vores tanker om netnografi og kan understøtte vores afgrænsning af Instagram (ift. image og værdier) – og den hænger godt sammen med medium theory og Baym (og andre af de mobile medier tekster (metode) fra Wisdom of the Crowd).

– Af Line, Karina, Mette & Louise

The Kylie Jenner App as the new shape of online media

CUFEZgSU8AAalAj.jpg-large

Reference: Baym, Nancy (2007) “The new shape of the online community: The example of Swedish independent music fandom” in First Monday, Vol 12 No8

Bayms hovedpointer i artiklen understøtter flere af de indsigter, vi har fået fra vores interviews (særligt fra det ene interview), herunder:

  • Baym fokuserer i artiklen på fandom på de sociale netværkssider, og hvordan disse støtter fan communities, fordi de gør det muligt for individerne (fansene) at interagere med hinanden.
  • Der er jf. Baym tale om en ny form for social organisering -> et komplekst økosystem af sider.
  • Pubcrawl metaforen.
    • Det er ikke længere nok at gå til én side for at undersøge et community online, fordi det, der sker på den ene side, måske ikke kan forstås uden reference til de andre sider, hvor individerne også interagerer.

Hvad vil vi bruge artiklen til?

  • Gennem særligt ét af vores interviews er vi blevet bevidste om, at fans opbygger venskaber indenfor fankulturen. Og de opretter fan sider, hvor de deler deres idols bedrifter (fx nye sange, seneste koncert, instagram billeder, tweets mm.). Hvilket er noget af det Baym også kommenterer på i sin undersøgelsen af “The Swedish indie music fan community”.
  • Derudover bliver meget af det, vi har fået ud af vores interviews omkring fansenes online organisering, godt undersøttet af Bayms pointer i denne artikel.

Publiceret af Gruppe 2 – The Kylie Jenner Group A/S

Stack Overflow – Community & Strategy

stackFlow

Jeg vil i min opgave gerne undersøge Q&A siden Stack Overflow, og den måde den kultiverer sit fællesskab på.

Stack Overflow er en Q&A side for programmører, hvor der kan blive stillet spørgsmål angående specifikke problemstillinger, med forventning om, at der kommer et svar enten fra en ekspert på området, eller andre der har oplevet, og overkommet, den specifikke udfordring.

Siden har fået noget negativ omtale af brugere, der før har brugt siden men nu har forladt den. Denne kritik lyder på, at siden er fjendtlig overfor nye brugere, og kultiverer et negativt fællesskab blandt allerede eksisterende brugere. I blandt denne kritik, lyder der argumenter om at siden aktivt opfordrer til denne slags fællesskab, blandt enkelte komponenter af features.

I min opgave vil jeg gerne undersøge hvorledes der er tale om, at features kan være med til aktivt at forme fællesskabet på et online miljø. Samtidigt vil jeg gerne undersøge Stack Overflows “Mission Statement”, og hvordan deres side er bygget op omkring denne.

 

Undersøgelsesmetoder:

Jeg har fundet en række resurser med kvantitiv data angående Stack Overflows brugerbase. En stor del af kritikken af Stack Overflow lyder på, at der er enkelte brugere med en god nok “reputation” til at de får en direkte indflydelse over andres indlæg på siden, som fx muligheden til at lukke og slette spørgsmål.
Brugerdataene kan bruges til at danne et grundlag for de mennesker der er registrerede på Stack Overflow, og hvor stor en del af brugerbasen egentlig har indflydelse.

Jeg vil også gerne anvende netnografi til at analysere de indfaldsvinkler andre mennesker har med Stack Overflow. Dette vil tage primær udgangspunkt i blogindlæg skrevet af enten nuværende eller tidligere brugere af siden.
Det er i høj grad disse blogs der danner et negativt image af siden for mig, da jeg kun har positiv erfaring med denne, som en lurker.
Blogindlæggene vil da danne grundlag for min egen undersøgelse af selve sidens funktionaliteter.

Slutteligt, vil jeg også kigge på Stack Overflows erklæring af hvad deres formål med siden er, da jeg mener at denne giver en rigtig god kontekst for hvad der kunne ligge for grund for de pointer kritikerne af siden bringer frem.

 

Relevant teori:

Da jeg skriver som enkeltperson, er jeg nødt til at beholde et meget snævert teoretisk fokus.

Jeg har valgt to hovedemner, navneligt Fællesskab, og User Interface.
I forhold til Fællesskab, vil jeg gerne kigge meget på Bayms begreb om Social Standing, da denne giver et analytisk værktøj til at kigge på Reputation problematikken der bliver bragt frem i de blogindlæg jeg har nævnt tidligere. Som førnævnt, vil dette blive suppleret med et kig på brugertyper og deres indflydelse i fællesskabet.

User Experience vil jeg gerne bruge til at kigge analytisk på platformen, og checke hvordan siden opfordrer deres brugere til at reagere. Der er fx et “rewards system”, hvor brugere kan tjene reputation og medaljer, der bliver vist i forbindelse med deres bruger, når de enten stiller – eller svarer på spørgsmål.

Supplerende teori vil blive inkluderet ved lejlighed.

 

Problemstillinger:

En af de større problemstillinger jeg har med denne opgave er ikke at forvirre bias med gyldige pointer. Mange af de indlæg der er skrevet behandler siden med et tydeligt bias, enten for eller i mod. Der er meget lidt analytisk arbejde lavet for analysens skyld, de kommer som baggrund af en agenda om at sige siden er enten en positiv eller negativ indflydelse.
Det er herfor nødvendigt at kigge på forfatterens ethos, for at se hvordan deres holdninger ang. siden har en indflydelse på den form for analyse vedkommende foretager.

En anden problemstilling er afgrænsning. Stack Overflow fik i sommers svaret på spørgsmål nr. 10.000.000, så der er en enorm sample size at kigge på, med henblik på spørgsmålskvalitet.
På samme måde, er der godt og vel 5.000.000 brugere på Stack Overflow.
Disse størrelser kræver at enhver undersøgelse bliver taget med det i mente. Dette skaber et problem i forhold til fx brugertype analyse, da en stor del af brugere vil være lurkere eller decideret inaktive, og på den måde få tallene til at se mere ekstreme ud.

Min tredje problemstilling er nok også min største: At finde den specifikke problemstilling jeg vil undersøge i dette.
Som det er nu, analyserer jeg på forskellige vinkler, for at se hvad jeg finder mest interessant ved siden. Jeg ved, at jeg gerne vil arbejde med brugertyper og user interface, men jeg ved ikke præcist hvordan jeg gerne vil vinkle analysen. Jeg er altså stadig i en indledende fase af undersøgelsen, da afgrænsningen af dets parametre endnu ikke er fastlagt.

HJÆLP NU!–kampagnen

 

Indledning og præsentation af HJÆLP NU!:
I følgende opgave vil vi kigge nærmere på HJÆLP NU!-kampagnen, som på rekordtid blev stablet på benene i et samarbejde mellem DR og TV2. Kampagnen havde til formål at indsamle penge til nærområderne til Syriens flygtninge og de omkringliggende lande.

I samarbejde med mange forskellige nødhjælpsorganisationer skulle kampagnen indsamle penge, således at flygtninge kunne få hjælp i nærområderne. Der blev indsamlet over 86 millioner, som blev offentliggjort efter et stort tv-show, der blev afholdt som en afslutning på kampagnen. Pengene blev fordelt mellem nødhjælpsorganisationerne der var med i samarbejdet. Kampagnen modtog dog en del kritik fra offentligheden, hvilket resulterede i både negativ og positiv omtale gennem diverse medier.

Det interessante er heri, hvordan DR og TV2 formåede at samle så mange millioner sammen på så utrolig kort tid? Vores primære fokus vil ligge på brugen af TV og Facebook.

For at danne grundlaget for denne analyse vil vi først præsentere HJÆLP NU!-kampagnen og herefter komme ind på Medium Theory. Herefter vil vi tage fat i Nancy Bayms begreber samt Eugenia Siapera som vil danne grundlag for en dybere analyse af diverse kommunikationsmedier, som HJÆLP NU! benytter sig af. Ydermere vil vi bruge Sepstrup, Hoff-Clausen, hvor fokus vil ligge på selve kampagnen, branding af HJÆLP NU, ethos og derived ethos med mere. Derudover vil vi kigge på social network sites og herunder strong/weak ties. Endvidere vil vi belyse netværk og communities, hvor især Facebook vil være vores primære fokus. Vi vil altså analysere de forskellige måder hvorpå HJÆLP NU benyttede sig af Facebook og TV. Ydermere vil vi fokusere på, hvilken rolle medieomtalen har haft på denne kampagne, og dermed kigge på medierne som en såkaldt 4.statsmagt. Denne indledning ender ud i vores problemformulering som lyder:

Hvordan anvendte DR og TV2 Facebook kanaler og TV til at promovere HJÆLP NU!-kampagnen?

Problemstillinger:

  1. Hvad er Facebook som medie, og hvad giver det af kommunikative muligheder?
  2. Hvad er TV’et som medie, og hvad giver det af kommunikative muligheder?
  3. Hvordan er HJÆLP NU!-kampagnen udformet?
  4. Hvordan har DR & TV2 udformet kampagnen og brandet den?
  5. Hvilken effekt har det at modtagerne har mulighed for at interagere med og om HJÆLP NU! på de sociale medier?
  6. Hvilken rolle har HJÆLP NU!’s medieomtale betydet? (DR & TV2) (den 4. statsmagt)
  7. Hvad har de sociale medier betydet i forbindelse med tv-showet?


Metode – hvordan vil I undersøge dette?

I vores opgave vil vi udover at indsamle empiri fra Facebook også indhente empiri gennem kvalitative interviews. Først og fremmest vil vi forsøge, at indsamle så meget data omkring Facebook gruppen som overhovedet muligt. Her vil vi kunne opdage adfærdsmønstre, som vil kunne danne grundlaget for vores analyse af HJÆLP NU! på Facebook. Her vil vi kunne opdage nogle adfærdsmønstre og en meningsgrænse, som kun tilhører HJÆLP NU!. Her vil vi kunne anvende vores store begrebsapparat for at trække brugbart data ud af noget, som ellers ville være implicit.

Vores dataindsamling fra Facebook vil vi kunne bruge til at få en dybere forståelse af HJÆLP NU! på de sociale medier. Det vil danne springbrættet videre til vores interviews. I vores kvantitative undersøgelser vil vi kunne indsamle store mængder data.

 

 

Korte præsentationer af relevante teorier og begreber

Medium Theory
Medieteori tager fokus væk fra indholdet og har dermed mere fokus på hvordan medier distribuerer indholdet, og hvilke sociokulturelle implikationer medier har. Der er altså mere fokus på samfundsmæssig indflydelse på diverse medier, og ikke på hvad hvert enkelt medie kan og ikke kan (Meyrowitz, 1994, p. 50).

I forbindelse med HJÆLP NU!’s brug af Facebook vil det være essentielt at analysere dette medie, ud fra medium theory. Dermed vil vi eksempelvis se på, hvilke samfundsmæssige indflydelser Facebook har, og derefter tage dette med over i analysen af HJÆLP NU!’s brug af netop Facebook.

 

Nye medier og teknologi.

Nancy Baym skriver ”When they are new, technologies affect how we see the world, our communities, our relationships, and our selves. They lead to social and cultural reorganization and reflection.” (Baym, 2010, p. 2) Eksempelvis har Iphones og Ipads ændret menneskers måde at kommunikere på, men har også påvirket kulturen. I dag ses eksempler på, hvordan små børn lærer og leger med Ipads i stor stil.

Nancy Baym taler endvidere om, hvordan de nye former for kommunikationsteknologier giver mennesker muligheden for at udveksle beskeder, helt uden at være fysisk tilstede i samme rum (ibid.) Der er altså tale om en tydelig adskillelse af tid og rum. Vi ser eksempler som Skype, Viber og lignende, hvor der kan kommunikeres på tværs af landegrænser og tidszoner. Før i tiden kunne det tage dagevis, før at beskeder endte hos modtageren. I dag tager det kun få sekunder, og så er det ligegyldigt om du sidder i Australien og chatter med din mor. Der er en konstant udvikling indenfor digitale medier, hvilket er med til at ændre det sociokulturelle i nutidens samfund.

 

De syv nøglebegreber – Facebook

De syv nøglebegreber, som Nancy Baym præsenterer, kan være med til at sammenligne, analysere forskellige medier i forhold til hinanden, eller i forhold til det sociokulturelle aspekt. (Baym, 2010, p. 6) Begreberne er et udgangspunkt, hvorfra man udvælger de centrale og vigtigste punkter i en eventuel analyse.

Ovenstående nøglebegreber kunne benyttes i en analyse af Facebook og eventuelt TV-kampagnen, hvor fokus ville være på HJÆLP NU!’s brug af disse. Ydermere ville det være interessant at bruge Eugenia Siapera, som har fokus på at forstå nye medier. 

 

Netværk og sociale netværkssider

HJÆLP NU!-kampagnen er et eksempel på, hvordan et netværk i høj grad kan udnyttes optimalt, hvis man kender til dets muligheder og begrænsninger. For at kunne forstå dette, bliver vi nødt til at definere, hvad et netværk i denne opgave er.
Det er vigtigt at understrege at sociale netværkssider kun tydeliggør relationer og ikke udgør dem. Med andre ord betyder det, at selvom du ikke er forbundet med din mormor på en socialt netværksside, er hun stadig med i dit sociale netværk. Dette giver anledning til spørgsmålene om, hvordan vi sætter ring rundt om relationerne i et netværk, og hvordan denne afgrænsning kan defineres. Hvilke grupper er der tale om, er det eksempelvis et fællesskab?

Svaret herpå vil munde ud i en konkret analyse og refleksion over, hvad der sker når noget teknologisk og kulturelt støder sammen. Desuden vil vi kigge på, hvilken betydning dét og sociale netværkssider har spillet for HJÆLP NU!-kampagnen.

 

Ethos

Virksomheders omdømme er udsat på nettet og der er ofte chance for at der blive blottet mere om virksomhederne end, hvad godt er for dem. Elisabeth Hoff-Clausen præsenterer fire typer af ethos i forbindelse med organisationers troværdighed på traditionelle virksomhedshjemmesider: tekstuel ehtos, intertekstuel ethos, eksemplarisk ethos og rituel ethos. En hjemmesides tekstuelle ethos fremkommer ved organisationens enkelte kommunikationsytringer. (Clausen, 2002, 39-41)

 

Kort præsentation af interpersonel- og massekommunikation

Interpersonel kommunikation er den størrelse der kommer tættest på den vi kender fra vores hverdag og i vores normale væren. Interpersonel ”kommunikation er individuel, personlig kommunikation med samtidig eller let mulighed for feed-back.” (Sepstrup, 2010, p. 84). Som det fremkommer af navnet, så findes eller foregår interpersonel kommunikation mellem mennesker. Den findes i form af tale, krop (ansigt-til-ansigt) og telefon, e-mail, brev og sms (person-til-person).

 

Nancy Baym om communities

I henhold til vores case ville det være oplagt at benytte os af Bayms begrebsapparat i henhold til at definere et community. Baym beskriver fem punkter, som skal være gældende før at man kan definere en gruppe, som et community. Ifølge Baym er der belæg for at definere en gruppe, som et community, hvis gruppen indeholder faktoren, sense of community.  

 

3 problemstillinger:

  • Manglende kontakt til DR
  • Next step
  • Manglende teori indenfor TV og kampagner

 

//Bros..

Youtube: Zoella

Mit projekt handler om hvordan der på Youtube er en række brugere som regelmæssig uploader videoer om deres interesser, liv og holdninger til en stor mængde seere som abonnere på “Youtuberen”.

Jeg vil i min opgave tage udgangspunkt i Zoe Suggs youtubekanal “Zoella”, hvor hun har over 10 millioner af abonnenter. Hendes kanal minder meget om en personlig blog, da hendes videoer handler om hendes interesser som makeup og bagning, hun besvarer også spørgsmål fra seere omkring hendes liv, og hun har flere gange talt om hendes problemer om angstanfald.

Hvad jeg synes er interessant ved dette projekt er, hvordan Zoella med den her store mængde seere har opbygget et sit eget fælleskab, hvor hun er hovedpersonen.  Jeg vil også se på Zoellas interaktion med publikum. Hvordan inddrager hun publikum i videoerne, i kommentarerne og eventuelt også på andre platforme som Twitter og Facebook.

Undersøgelsesmetoder

I skrivende stund er planen at benytte sig af netnografisk metode eftersom Zoella er et internetfænomen og hendes interaktioner med seere primært foregår på Youtube og sociale medier som Twitter og Instagram.

Teori

Jeg vil i min bacheloropgave gøre brug af følgende litteratur:

–          Baym, Nancy. K. (2010): Personal connections in the digital age.

Bayms begreber om online communities finder jeg meget relevant til at analysere forholdet mellem Youtuberen og dets publikum – er der tale om et community? I hvilke af de 5-6 begreber lægges der størst vægt på i forholdet, hvordan og hvorfor.

–          Hoff-Clausen, Elisabeth (2008): Online ethos: webretorik i politiske kampagner, blogs og wikis.

I Hoff-Clausens analyse af blogs kan jeg se paralleller til Youtubers videoer. Jeg vil derfor analysere ud fra samme begreber som Hoff-Clausen, for at se hvordan Youtube videoer/kanaler ligner blogs, og hvordan de adskiller sig fra blogformatet.

–          Sepstrup, P., & Øe, P. F. (2010): Tilrettelæggelse af information: kommunikations- og kampagneplanlægning.

Septrups begreber om typer af kommunikation og opinionsledere, tror jeg vil være interessant at bruge til min analyse, da jeg kan forestille mig at Youtube videoer passe ind hos modstridende begreber. Jeg vil derfor bruge Septrups begreber til at analysere, hvor Youtubers passer ind i denne begrebsramme.

3 problemstiller:

  • Jeg er handlingslammet, kan ikke finde ud af at gå i gang.
  • Afgrænsning af problemformulering
  • Eftersom jeg skriver alene, må jeg fokusere min energi og sideantal på det vigtigste indhold, men hvad er det?

Foreløbige hypoteser/temaer/diskussionspunkter:

  • Zoella og hendes publikum – er der tale om et community?
  • Zoellas etos, hvordan fremstiller hun sig selv på Youtube.
  • Er Zoella en opinionsleder? Hvordan?

Miley Cyrus på sociale medier

11875134_10153678790537147_2511224299574240866_o

Vores projekt omhandler sangerinde Miley Cyrus, og hendes brug af de sociale medier til at styrke sit image og promovere sig selv og sine interesser. Miley Cyrus er kendt for sin tid hos Disney, som skuespiller og sangerinde, der startede hendes karriere under navnet Hannah Montana. I dag er hun en kontroversiel og provokerende artist, der blandt andet fik opmærksomhed for hendes live performance ved MTV Awards 2013.

Vi er interesseret i at undersøge Miley Cyrus’ selviscenesættelse på de sociale medier med fokus på Facebook, Twitter og Instagram. Vi vælger disse 3, da indholdet på dem er næsten identisk, men at medierne hver især fordrer forskellige kommunikationsformer og tillader mere/mindre kontra de andre. F.eks. er nøgenhed mere tilladt på Instagram kontra Facebook.

Undersøgelsesmetoder:

  • Netnografi: vil være vores primære metode. Vores empiri vil som udgangspunkt udelukkende foregå på nettet med aktiviteter, der udelukkende finder sted på de sociale medier
  • Observation på Facebook og instagram.
  • Interview: vi overvejer at interviewe følgere af Miley Cyrus (skriftlig interview).
  • Deltagende observatør: vi følger Miley Cyrus på Facebook og Instagram, overvejer at kommentere på et opslag.

Præsentation af relevante teorier og begreber:

I henhold til vores case finder vi blandt andet disse teorier og tekster relevante:

Medium theory: Tim O’Reilly – Web 2.0, Nancy Baym – 7 Nøglebegreber.

Goffman: Goffman – Front- og backstage (imiteret backstage), Meyrowitz – Regions.

Communities/fællesskab: Benedict Anderson – Imagined communities, Nancy Baym – 5 kriterier for communities, Anita Blanchard & M. Lynne Marcus – Virtual settlements.

Online etos: Elisabeth Hoff Clausen – Tekster om online etos (4 distinktioner af etos), James C. McCroskey – An introduction to rethorical communication (intial, derived, terminal ethos)

3 problemstillinger p.t.:

  • Vi mangler et konkret fokus/problemformulering
  • Vi mangler sammenhæng mellem teorierne
  • Har vi nok empiri?

Foreløbige hypoteser/temaer/diskussionspunkter:

  • Old Miley vs New Miley: Fællesskaber opdelt i to grupper.
  • Miley Cyrus som brand → selviscenesættelse (image)
  • Hvad kan Facebook, Instagram (og Twitter)? Hvordan anvender Miley Cyrus dem?
  • Goffman – hvordan forstår følgerne Miley Cyrus’ selvfremstilling

#mitsandejegudenfilter på Instagram

wpid-kendte_damer_uden_m_991985m

Vi vil i vores eksamensopgave tage udgangspunkt i #mitsandejegudenfilter på Instagram. Hashtagget blev startet tilbage i 2013 af sangerinderne Saseline og Szhirley. Ideen med hashtagget er, at primært kvinder tager selfies, hvor de fremstår helt naturlige uden make-up. Disse selfies uploades til Instagram ledsaget af #mitsandejgeudenfilter.

Med udgangspunkt i denne case vil vi undersøge samspillet mellem afsender og modtagere af hashtagget på Instagram.

Da vi stadig er meget udfordret mht formuleringen af vores problemformulering har vi udarbejdet en række arbejdsspørgsmål som på sigt gerne skulle lede os hen mod en endelig problemformulering.

Vores metodiske overvejelser dækker over en kvalitativ tilgang, hvor vi ønsker at danne forståelse og indlevelse i forhold til case.

Derfor vil en stor del af vores empiriske arbejde også bestå af interviews. I disse interviews vil vi udvælge respondenter, som kan udgøre en diversitet. Respondenterne består af både offentlige personer og ikke-offentlige personer. Respondenterne vil ligeledes omfatte personer, der har anvendt hashtagget samt personer, der ikke har, men dog kender til hashtagget.

Derudover vil vi anvende en netnografisk tilgang, når vi indsamler empiri gennem observationer. Dette skyldes, at denne tilgang er den mest optimale, idet vi undersøger interaktion og kommunikationsmiljøer på internettet. Vi vil her primært observere Instagram gennem #mitsandejegudenfilter.

Den indsamlede empiri vil vi efterfølgende bearbejde gennem meningskodning og kategorisering. På denne måde kan vi opbygge og udvide vores forståelse af den indsamlede data.

Vores data vil blive sammenholdt med en række givtige teorier. Vores plan er at inddrage medium theory, community, Goffman, Meyrowitz og online ethos. Disse vil hver især bidrage med følgende:

Medium theory: Skabe en forståelse for hvad Instagram kan som medie med afsæt i Bayms syv nøglebegreber.

Community: At teoretisere brugernes socialisering omkring #mitsandejegudenfilter

Goffman: At teoretisere spændingsfeltet mellem den offentlige og private sfære.

Meyrowitz: At supplere Goffmans teori og bringe det i en nutidig kontekst.

Online ethos: Indkredse hvilken betydning det har for kampagnen, at den er startet af Saseline og Shirzley og hvordan kampagnen potentielt påvirker brugernes opfattelse af dem.

Af Fie, Pernille og Julie