Designprocessen Team Lamaste

Designprocessen – dens tidslinje, faser og metoder

Indledning

I dette blogindlæg vil vi kort ridse vores nuværende proces op for læserne. Den omhandler primært,  vores designproces (at få styr på den)  og de metoder, vi vil anvende til at drive processen frem. Hertil følger en tidsplan, hvor det fremgår, hvornår vi er i hvilke faser og hvordan vi arbejder i de forskellige faser. Hertil vil vi præsentere et teoretisk grundlag i fht Design Based Research (DBR).

I blog 1 præsenterede vi vores semesterprojekt: Udvikling af læringsplatform til FabLab, Spinderihallerne, samt vores resultater fra metodefaget. Afsættet for vores designproces er således ønsket fra fabLab Spinderihallerne om input til et it-didaktisk design, der kan støtte brugerne. Blog 1: FabLab and the Schools of Vejle

Blog 2 tog udgangspunkt i vores værdier og visioner for vores designproces og præciserede vores design-spørgsmål:Hvordan kan vi skabe et design der understøtter lærere (og andre brugere) i forhold til at dele viden og lære af hinanden?” Blog 2: Værdier og Vision

Vores målgruppe

Helt grundlæggende handler vores projekt om, at støtte lærerne i at tænke som dannede FabLab’ere. Det er derfor essentielt at lærerne har mulighed for at tilegne sig viden og kompetencer, der gør dem i stand til at handle og agere i et fablab.

Lærerne er en stor gruppe af forskellige mennesker og undervisere i forskellige fag (humanistiske, musisk/kreative og naturfaglige). Vi har derfor begrænset vores brugergruppe – som vi vil henvende vores design til. Nemlig de lærere, der kunne drage fordel i deres nuværende uv.praksis af hhv. DT og DF og er nysgerrige og motiveret herfor. De lærere kan i princippet være alle lærere, men vi begrænser dem til at være de lærere, der selv har mod på (tid og overskud?), at søge inspiration og viden, der kan føre til kompetencer, så de selv kan blive fablab-brugere.

Hvad skal der med andre ord til – for at få dem til selv at åbne døren og lære nyt? – Og hvordan skaber vi et design, der kan understøtte dem i deres videnstilegnelse og læreproces? – Og hvordan fastholder vi motivationen for at lære nyt? – Og hvordan differentierer vi – så man kan deltage og blive inspireret uanset udgangspunkt?

Vidensdeling

Viden overføres ikke som benzin fra en tank til en anden (Bang, 2004). At distribuere viden handler reelt om formidling af viden, (måske endda i en undervisningskontekst?). Dernæst skal der hos den modtagende part ske læring, hvor viden tilegnes og en sådan læring skal i vores projekt – gerne lede til læring på et niveau (et kompetenceniveau), hvor man selv kan formidle, forestå undervisning af elever og understøtte deres læreproces. Det essentielle for vores designproces er således: hvordan tilegner/lærer den enkelte lærer sig kompetencer, der indebærer at mestre hhv. designtænkning og digital fabrikation?

Laurillard siger at teknologien skal være tilpasset undervisningsmæssige behov og ikke omvendt: “In this way they will be more likely to harness technology to the needs of education, rather than simply search for the problems to which the latest technology is a solution.” (Laurillard, 2008, s.1)

Vi vil udvikle et didaktisk design som understøtter lærernes behov i forhold til at dele viden med hinanden, en aktivitet som sker uden om undervisning, men stadig er motiveret af undervisningens behov.  På baggrund af vores interview data, og oplysninger i vores case, kan vi antage at behovet for videndeling er reelt. Den tidligere platform, som blev designet og implementeret for at fremme videndeling har ikke været noget success.(Case og interview) Kan det passe at lærere bare ikke ønsker at deltage? Er de reelt ikke interesseret i at dele viden? Mads Bo Kristensen (Læringskonsulent, Vejle kommune) udtaler at “… der er ikke en tradition for at dele viden mellem lærer stadigvæk, altså det kan vi se rigtig mange steder.” (gruppeinterview). Hvordan skal vi forstå den manglende videndeling? Kan det være så enkelt, at lærerne mangler simpelthen traditionen for det, eller er der andre faktorer som står som barrierer for videndeling blandt lærer?

Skolereformen med de nye krav i forhold til undervisning (innovation og entreprenørskab), og indførelsen af nye teknologier stiller store krav til lærerne. Laurillard 2008 mener at forandring er den største fokus for professionen på nuværende tidspunkt. For at kunne komme videre og trives med de nye forhold, peger Laurillard på den reflekterende praktiker som model til en nye tilgang og gentænkning af lærernes rolle.  En reflekterende praktiker defineres som “…someone who has the means to learn continually about how to do their job: to learn from others, innovate, experiment, learn from users, and articulate and disseminate what they have learned..”  (Laurillard, 2008; s.144)

Videndeling fremstår her, som et vigtig element i den reflekterende praksis. Lærere skal være i stand til at artikulere og udbrede deres viden. Lærere er vant til at klare de dynamiske udfordringer som opstår i forbindelse med undervisning af en klasse på 30 børn. De er øvede i at reflektere over og løbende tilpasse deres praksis til skiftende forhold.  Men som Schön påpeger, “Det er tydeligvis én ting at være i stand til at reflektere-i-handling og en ganske anden at reflektere over vores refleksion-i-handling, så man er i stand til at fremkomme med en god verbale beskrivelse af den, mens der er en helt tredje ting at være i stand til at reflektere over den beskrivelse, man måtte nå frem til”. (Schön, 2013; s.31)

Vi vil lave et design som kan støtte og motiverer lærer til at artikulerer og videreformidler deres praksis til andre lærer på en måde som er både tilgængeligt og tiltrækkende. Designet skal understøtte og bygger videre på lærernes nuværende formidlingskompetencer.

Beskrivelse af projektets designproces som DBR m inddragelse af teori

Design Based Research (DBR) er en særlig tilgang til forskning indenfor uddannelse som er designbaseret. Særligt for denne tilgang er at viden genereres i processer hvor der samtidigt udvikles og afprøves designs.

Wang og Hannafin definerer i Design-Based Research and Technology-Enchanced Learning Environments DBR således:

“…a systematic but flexible methodology aimed to improve educational practises through iterative analysis, design, development, and implementation, based on collaboration among researchers and practitioners in real-world settings, and leading to contextually-sensitive design, principles and designs.” (Wang & Hannafin, 2005)

DBR er forankret i en given uddannelseskontekst og handler således om noget bestemt, er forankret i praksis. Det er en  åben proces, hvor forskellige interessenter inddrages i processen og som kombinerer forskellige metoder og åbner for mange mulige løsninger. Det er en iterativ process hvor det er tilladt at fejle. Samtidig må processen være informeret af relevant litteratur, teori og praktik (Andersen & Shattuck, 2012).
Det er udviklet mange modeller for Design Thinking og/eller Design Based Research. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en Double Diamond Procesmodel.

“Double Diamond procesmodellen er udviklet af britiske Design Council i 2005 og er en grafisk beskrivelse af designprocessen.(Værktøjskassen til innovation og entrepreneurskab  undervisningen, 2013). Modellen er delt op i to faser – i den første fase lægges vægt på forståelse af konteksten og brugerne, at definere problemet og opnå den indsigt der bringer undersøgelsesteamet over i næste fase. I anden fase genereres ideer på baggrund af den opnåede indsigt, der skabes, ideer testes og forbedres og der udarbejdes prototyper. Begge faser er karakteriseret ved divergent/konvergent tænkning – der åbnes op og samles sammen. I vores model har vi indtænkt opdelingen i Understand, Creation og Delivery inspireret af en anden udgave af modellen (som vi ikke har reference på). Pilene i denne model skal symbolisere at processen er iterativ – der kan i alle faser være behov for at gå tilbage og iterere – det skal altså ikke ses som en lineær proces. Samtidig er det vigtigt at påpege at faserne ikke nødvendigvis er lige store, men vil fylde forskelligt afhængig af problemets karakter og rammesætning i konteksten.

Nedenstående model illustrerer på en enkel måde den iterative proces som er organisk cirklende bevægelse som understreger den snørklede vej processen kan tage.

Futureflux.co

 

 

 

 

 

 

Metodevalg – til at drive vores designproces

I til valg af metoder i designprocessens faser har vi taget udgangspunkt i et toolkit udarbejdet af MediaLab Amsterdam http://medialabamsterdam.com/toolkit/. Deres toolkit er udarbejdet som en række kort (finde både i en netbaseret og en fysisk udgave), med en kort introduktion på den ene side og en forklaring på den anden. I netversionen linker kortet videre til en uddybende forklaring med henvisninger til det teoretiske grundlag for metoden.

I selve designet af toolkittet er indtænkt hvor i designprocessens faser metoden naturligt kan placeres men også hvorvidt metoden primært placeres i Research- eller Create-delen. I en DBR-proces arbejder man kontinuerligt i en vekselvirkning mellem de to spor hvor der i research-delen indhentes viden og opnås indsigt og i create-delen skabes håndgribelige objekter som kan præsenteres for samarbejdspartnere (MediaLabAmsterdam).

Overblik over processen

I vores nu-scenarie som vi har omtalt i tidligere blogpost er omdrejningspunktet en lærer, der rigtig gerne vil designthinking og digital fabrikation. Desværre er det umuligt for læreren at få hjælp fra sine kollegaer, da der ikke er en kultur for formel vidensdeling. Nu-scenariet danner udgangspunkt for vores videre designproces, mens fremtidsscenariet bliver målet. Vores fremtidsscenarie, som også er omtalt i tidligere blogpost (indsæt link her) indeholder således en lærer, der kan få hjælp fra sine kollegaer, da der nu er mulighed for også at tilegne sig kompetencer og viden om hhv. designthinking og digital fabrikation ved hjælp af vores design.

Nedenstående visualisering er et udtryk for vores foreløbige valg af metoder, deres placering i processens faser og indtænkt i en tidsmæssig ramme.

Se mere om Design Method Toolkit: medialabamsterdam.com/toolkit/

Overblik over metoder i første del af processen (Know user + Define):

Overblik over metoder i anden del af processen (Ideate + Prototype + Test):

Beskrivelse af brugerinddragelse og teoretisk præsentation af metoder for dette

Vi har i forbindelse med metodefaget haft mulighed for gennemføre følgende research-faser: interview, fokusgruppe-interview, survey, litteratur og observation. Hertil har vi i create-fasen beskæftiget os med: udarbejdelse af et nu-scenarie som et Written scenario og vi er i gang med en Moscow og vil afslutte fasen med en Backcasting

Cultural Probes

Til vores første intervention med vores brugere har vi valgt  “Cultural probes”. CP er valgt fordi, vi som udgangspunkt ønsker at få kendskab til nogle af de strategier lærerne allerede har til at lære nyt og dele viden. Hertil er vi interesseret i, at se hvordan lærerne selv udtrykker sig om deres handlinger i et non-verbalt eller rettere multimodalt sprog. Det forventer vi giver anledning til “mere” end det som vil fremkomme i en samtale ved et interview eller ved udelukkende observationer. Metoden med cultural probes håber vi også vil motivere lærerne til at deltage.

Cultural probes er anvendeligt, når man er interesseret i detaljer og har brug for at vide, hvad brugerne selv tænker og drømmer om – i relation til emnet eller problemet man ønsker at designe en løsning til. Vi forventer at CP kan give os informationer i form af følelser i lyd og billeder som måske i en samtale havde svært at sætte ord. I den version vi har valgt, har vi taget udgangspunkt i følgende CP: Break up/love letters, cognitive map, photo safari and mobile diary.

Vi bygger vores Cultural probe op omkring 4 metoder som skal hjælpe os til at definere vores brugere og vores problemstilling. Målet med brug af metoden bliver således at hente inspiration til designprocessen og kun i mindre grad at forstå eksisterende praksis. Vi tænker CP som en mulighed for at finde flere nuancer, flere sandheder og dermed få en bredere forståelse af vores brugere.

  1. Break up/love letter – hvor vores brugere skal skrive et love letter, hvor de forklarer deres følelser og hylder konceptet. Dernæst skal de samme brugere skrive et break up-brev. Her skal de tilkendegive at de ikke længere kan være en del af konceptet og forklare, hvorfor med følelser. I dette brev må man gerne påpege alle de fejl man ser. – Denne metode skal hjælpe os til at definere, nogle af de nuværende problematikker – og samtidig blive opmærksom på tiltrækningskraften 🙂
  2. Cognitive map – her skal lærerne tegne deres nuværende strategier til at lære nyt. Vi forestiller os, at vi skal bruge 3-5 lærere, der sidder i deres forberedelse og skal forholde sig til ny viden. I den pågældende situation skal de samtidig tegne en vej, et kort, der viser, hvorledes de “klæder sig selv på” til den forestående undervisning. – Her er vi interesseret i at blive bekendt med lærernes praksis og nuværende strategier. Mens de tegner kortet vil vi samtidig bede dem om at formulere deres drømme-scenarie, hver gang de kommer i en situation, hvor de møder modstand.
  3. Photo-safari – handler om, at få lærernes oplevelse af deres kontekst. Vi vil opfordre dem til at tage billeder af deres hverdag. Det overordnet emne bliver i lighed med vores vidensdeling. Tag billeder af episoder, hvor det sker, hvor det er muligt, hvor du kunne tænke dig det osv. (her kunne vi også vælge designthinking?)
  4. Mobile diary study er valgt – fordi lærerne her “bliver forstyrret” og in the moment skal dokumentere et øjebliks sandhed. Her forventer vi at opnå en forståelse af, lærernes kontekst, hvordan ændre dagens sig – og hvornår er der mest overskud til at lære nyt. Lærerne bliver også bedt om at vedhæfte et par linier, der kan uddybe the moment – ved f.eks. at reflektere over det man lige står og mangler.

I det kommende blogindlæg, vil vi forholde os til de data vi indsamler i forbindelse med vores undersøgelser. Der sker hele tiden et samspil mellem brug af kreative-metoderne og de research-metoder som vi har ladet os inspirere af til at drive vores proces. Vi bevæger os fra “understand-fasen”, hvor vi har fået kendskab til vores brugere og problemfelt til “create-fasen”.

Den vil vi komme mere omkring, når vi har data til dette.

________

Referencer

Andersen, Terry & Shattuck, Julie (2012); Design-Based Research: A Decade of Progress in Education Research?; Educational Researcher; Vol.4; No.1; pp.16-25

Bang, J. (2004); Hvorfor er videndeling så svært? – om vidensorganisering og læring som kommunikation; Det digitale nærvær, Viden og design i nye medier, (red.) Heilesen S.; Roskilde Universitetsforlag

Christensen, O., Gynther, K. og Brun Petersen (2012); T. Design-Based Research – introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale teknologier. Læring & Medier (LOM), nr. 9

Design Method Toolkit; MediaLabAmsterdam; lokaliseret 12-04-2017: http://medialabamsterdam.com/toolkit/

Laurillard, Diana (2008) The teacher as action researcher: using
technology to capture pedagogic form, Studies in Higher Education, 33:2, 139-154, DOI: 10.1080/03075070801915908)

Pham, Chi (2016); Google keep: Is it a keeper?; Lokaliseret 10-04-2017: https://medium.com/@chipham_29386/google-keep-is-it-a-keeper-7b4a0c182ac4

Schön, Donald (2013) Uddannelsen af den reflekterende praktiker- tiltag til en ny udformning af  undervisning og læring for professionelle; Forlaget Klim

Værktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen (2013); KU; Lokaliseret 11-04-2017: https://innovation.sites.ku.dk/model/double-diamond/

Wang, Feng & Hannafin, Michael J. (2005); Design-Based Research and Technology-Enhanced Learning Environments; ETR&D; Vol.53; No.4; pp.5-23

 

 

One comment

  1. Godt indlæg, der tydelig skitserer jeres baggrund og plan for det videre forløb. Jeg kan også godt lide jeres kombination af en tidslinje og designkort placeret over designmodellen.

    I har med jeres problemstillig fat i noget helt centralt, som jeg glæder mig til at følge:
    “Vi vil lave et design som kan støtte og motiverer lærer til at artikulerer [sic] og videreformidler [sic] deres praksis til andre lærer på en måde som er både tilgængeligt og tiltrækkende”.

    Det bliver spændende at følge jeres udvikling af et it-didaktisk design, der er tilgængelig, tiltrækkende, støttende, motivererende og videreformidlende.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *