Blog 4: Forståelse af målgruppe og beskrivelse af design proces

Dette blogindlæg indeholder en status for vores “Know user” og “Define” faser – en præcisering af målgruppen og en uddybende beskrivelse af de igangværende interventioner. Vi er pt.  i gang med at behandle vores indkomne data/empiri – som vil være afsæt for ideate-fasen. 

I blog 1 præsenterede vi vores semesterprojekt: Udvikling af læringsplatform til FabLab, Spinderihallerne, samt vores resultater fra metodefaget. Afsættet for vores designproces er således ønsket fra fabLab Spinderihallerne om input til et it-didaktisk design, der kan støtte brugerne. Blog 1: FabLab and the Schools of Vejle

Blog 2 tog udgangspunkt i vores værdier og visioner for vores designproces og præciserede vores design-spørgsmål: “Hvordan kan vi skabe et design der understøtter lærere (og andre brugere) i forhold til at dele viden og lære af hinanden i forbindelse med FabLab-aktiviteter?” Blog 2: Værdier og Vision

I blog 3 beskrev vi vores designproces og præsenterede vores metoder. Disse metoder er blevet revideret siden – og bliver beskrevet i denne blog, som et udtryk for den iterative proces i designfasen.

Nedenstående model beskriver den aktuelle oversigt over metoder som følge af den iterative process.

Beskrivelse af interventioner, metodevalg og præcisering af målgruppe:

Vores målgruppe er lærere i folkeskolen. Nogle har kompetencer og viden om FabLab-aktiviteter, nogle kun viden om og andre igen slet ingen hverken viden om eller kompetencer. Vi har inddelt dem i fire grupperinger hvorfra vi indhenter information og inspiration til vores design: Lærere i Vejle, pionerlærere tilknyttet FabLab@school, håndværk og design-lærere (gruppe på FB) og lærere (Nyborg, Køge).

Vi beskriver nedenfor, hvordan vi tænker at intervenere med de fire grupper og hvilken rolle de spiller for vores design.

De fire grupper udgør forskellige brugersegmenter. Hvor lærerne i Vejle Kommune måske allerede har viden om og adgang til FabLab Spinderihallerne i Vejle, har lærerne i hhv. Køge og Nyborg Kommune ingen adgang og fra tidligere undersøgelser, beskrevet i blog 2 – ingen viden om, hverken digital fabrikation (DF) eller design tænkning (DT). Gruppen af håndværk og designlærere tænker vi som en gruppe af lærere, der iflg. Fælles Mål og fagets læseplan allerede har undervisningserfaring med design tænkning, men måske kun i mindre grad har adgang til digital fabrikation. Dette forventer vi, at lærergruppen af pionerlærere fra fablab@school.dk har.

Vi forventer således at kunne anvende de fire grupperinger ved at mod- og sammenstille, deres forudsætninger til at opnå en dybere forståelse for, hvilke behov, der synes nødvendige for at opnå viden og kompetencer til i fremtiden at kunne anvende FabLab.

Inden da vil vi introducere teori om Boundary objects.

Boundary objects (BO) – og praksisfællesskaber

Med vores interventioner indtil videre, først med interviews og siden “cultural probes”, har vi forsøgt at fremme kommunikation og videndeling mellem designgruppen og forskellige brugergrupper, med det formål at opnå en forståelse for feltet og de potentielle brugergrupper og individer.  

Vores designprocess tager sit teoretiske udgangspunkt i Wenger’s teori om situeret læring, som belyser tilknytningsforholdet mellem erkendelsen og den praksis eller de praksisfællesskaber vi indgår i (Qvortrup, Wiberg; 2013; s175).  I denne optik er viden og praksis uadskillelige fordi praksis ses som en mediering af viden. Læring ses som en naturlig forekomst af deltagelse i fælles aktiviteter eller praksis. Wenger; 2009 påpeger to elementer i forhold til praksis, deltagelse og tingsliggørelse, som understøtter hinanden. Deltagelse er, som sagt, den aktive involvering i et praksisfællesskab, mens tingsliggørelse drejer sig om formalisering og abstraktion af praksis, f.eks. i form af sprog, regler eller teknologier, hvilket indebærer at praksisviden kan deles og udbredes uden om deltagelse i praksis-fællesskabet. (Oliver 2011; s.378)

Vi ser en sammenhæng mellem Wengers begreb om praksisfællesskab og vores designperspektiv (HC), da vi i vores designproces interagerer og udvikler i et samspil med vores brugere og forestiller os et design, hvor lærerne indgår i et praksisfællesskab med hinanden om, at udvikle den nødvendige viden og kompetencer til at blive fablab-bruger.

Tingsliggørelse kan være knyttet til et bestemt praksisfællesskab, men kan også eksistere på tværs af fællesskaber. Wenger bruger begrebet “Boundary Objects” (BO) (Star & Griesemer 1989) til at beskrive processen hvor praksis og viden deles på tværs af forskellige grupper og fællesskaber (Wenger 1998):  “Boundary objects (BO) (Star 2010; Star & Griesemer 1989) are abstract or physical artefacts that reside in the interfaces between organisations or groups of people. They have the capacity to bridge perceptual and practical differences among communities and facilitate cooperation by emerging mutual understanding (Karsten et al; 2001).” (Isto Huvila et al; 2014)

Vi finder begrebet meget anvendelig, fordi det kan fungere som en teoretisk forståelsesramme for vores interventioner i design-processen. Spørgeskemaet, interviewene, og “cultural probes” kan alle betegnes som BO fordi de faciliterer overførsel af viden på tværs af praksisfællesskaber – i dette tilfælde mellem os, som it-didaktiske designere og de forskellige brugergrupper og individer.

Cultural probes og human centered design perspektiv

Vi beskrev i blog 3 “cultural probes”. Denne gang uddyber vi endnu en af de valgte CP, nemlig love/breakup letter. Metoden anvender vi med lead users (lærere som er investeret i FabLab konceptet og er blevet efteruddannet og/eller har særlige kompetencer inden for området.)

Styrende for designprocessen er det “human centered” design perspektiv som indebærer en forståelse for sammenhængen mellem karakteren af en artifact og menneskets opfattelse og forforståelse for den. Det væsentlige er ikke hvordan vi designer en artefakt til at fungere, men nærmere hvordan mennesker har tænkt sig at bruge det (Krippendorff, 2004).

Som “human centered designers” vil vi opnå en dybdegående kendskab til vores brugere…om deres motivationer, behov, til-bøjeligheder og præferencer. Vi skal opbygge og implementere metoder som kan “…communicate, interact, empathize and stimulate the people involved, obtaining an understanding of their needs, desires and experiences which often transcends that which the people themselves actually realized.” (Giacomin; 2015; s.610).

Vi har oprettet en FaceBook gruppe for leadusers.

Human centered design er fokuseret på den emotionelle dimension, menneskets følelsesmæssige respons på designartifakter (Giacomin, 2015). Vores valg af metode og brugerintervention har også dette fokus,  idet den valgte metode (break up/love letters) opfordrer til en personlig dialog, der fordrer en grundlæggende stillingtagen (til fablab), som skal udtrykkes i en genre,  hvor netop følelser er naturlige at udtrykke.  Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvilken respons vi får på forhånd, men vi forventer at metoden kan være med til at give os nogle nye forståelser og vinkler som afsæt til ideation fasen.  

Metoden inviterer til en anderledes kommunikation med brugere ved at påberåbe sig konventionen om kærligheds/separations brev. Det lægger op til en bestemt måde at forholde sig til emnet og kommunikere på. 

Håndværk og design-lærere, som inspiratorer

Håndværk og design er et forholdsvis nyt fag, der blev til ved en sammenlægning af tidligere håndværksfag: sløjd og håndarbejde i forbindelse med den nye folkeskolelov fra 2014. I den vejledende læseplan for faget står: Håndværk og design har en helt afgørende rolle for udvikling af kreativitet, innovation og entreprenørskab i skolen, og af den grund er det vigtigt at få disse perspektiver grundfæstet i faget.  Hertil er “design” et særskilt kompetenceområde, jvf. fagets fællesmål og vi forestiller os, at lærere i dette fag, måske derfor allerede er bekendt med hhv. design tænkning og (måske i nogen grad digital?) fabrikation.

Denne gruppe af lærere er således interessant som målgruppe fordi: de som faggruppe måske allerede har nogle af de kompetencer det forudsættes for at være fablab’er. Vi tænker også, at der er tale om en faggruppe blandt lærerne, som adskiller sig fra f.eks. de humanistiske faglærere eller de mere naturvidenskabelige faglærere. I folkeskolen kan man måske omtale lærere fra de forskellige faggrupper, som lærere med en signatur pædagogik. En signatur pædagogik i denne kontekst er dermed en lærer, som underviser på en særlig måde med baggrund i sit fagfaglige felt.: “A signature pedagogy has three dimensions. First, it has a surface structure,which consists of concrete, operational acts of teaching and learning, of showing and demonstrating, of questioning and answering, of interacting and withholding, of approaching and withdrawing. Any signature pedagogy also has a deep structure, a set of assumptions about how best to impart a certain body of knowledge and know-how. And it has an implicit structure, a moral dimension that comprises a set of beliefs about professional attitudes, values, and dispositions.” Shulman, 2005

Forskellen mellem en dansklærer, der er humanistisk dannet og har sin fagdidaktik fra Klafkis materialedannelsessyn og en naturfaglig lærer, der har sit udgangspunkt i det mere formale-dannelsessyn, som ydermere bekræftes af fagets metoder kan derfor synes stor. Signaturpædagogiken som dermed synes afhængig af lærernes fagfaglige kontekst, er et felt vi tænker kræver opmærksomhed i forhold til vores design. Vi vil således med baggrund i den umiddelbare forskel, der synes at være mellem lærerne, taget udgangspunkt i det ovenfor omtalte praksisfællesskab, hvor viden og gøren skabes  fællesskab på tværs af de mange faggrupper.

Faggruppen håndværk og designlærere forventer vi, kan hjælpe os med med viden om, hvor de finder inspiration, vidensdeler og evt. samarbejder eller inspirerer andre kollegaer. Selvfølgelig særlig med fokus på DT og DF, men også i forhold til pædagogiske metoder og didaktik. Vi forestiller os, med baggrund i fællesmål for faget, at denne faggruppe har grundlæggende kendskab til arbejdet med design og fabrikation og dermed har erfaringer som øvrige faglærere i folkeskolen kunne drage fordel af, f.eks. pædagogisk håndtering af børn i et faglokale, med maskiner, hvor det er muligt at komme til skade.

Vi har derfor henvendt os til denne gruppe af lærere via Facebook-gruppen Håndværk og design med 3490 medlemmer og inviteret dem til at deltage i undersøgelsen ved at blive medlem af vores gruppe Håndværk og design – Photo-Safari (https://www.facebook.com/groups/204351893399922/). 9 personer har sagt ja til at deltage ved at melde sig ind i gruppen.

Vi anvender metoden Photo-safari http://medialabamsterdam.com/toolkit/ og har bedt deltagerne om at tage billeder af situationer, hvor de bliver inspireret, deler inspiration og har øje for udfordringer eller mangler som kan hjælpe os i vores videre designfase. Metoden anvendes til at få den omtalte lærergruppe til at engagere sig og blive opmærksom på det samspil, der foregår når de hhv. tilegner sig viden og deler viden. Samtidig giver det os, en indsigt i hvilken kultur for videndeling, der allerede eksister blandt lærerne. Hvad bliver de inspireret af – og hvordan deler de denne inspiration med hinanden.

Som det fremgår af billederne er der tale om opslag på vores facebook-site for håndværk og designlærere. Billederne illustrerer et eksempel fra en lærer, der har læst en bog en metode til at introducere design tænkning for elever. Metoden er fundet i bogen “innovative elever” og omtaler en model der kaldes “fire-modellen”. Læreren har læst bogen og skal i sit fagteam introducere den for sine kollegaer.

Vi bliver dermed bekendte med at lærerne finder inspiration i en bog, der både omtaler en model og angiver metoder til at anvende denne metode med elever. En blanding af teori og praksis. Hertil bliver vi opmærksomme på, at lærerne videndeler ved mundtlige overleveringer, når de f.eks. afholder fagteammøder.

Det andet eksempel vi har fra denne gruppe, er et billede af en klasser, der anvender minecraft i undervisningen og at denne undervisning assisteres af en elev fra en anden klasse som hjælper med “udfordringer” i spillet, så alle kan komme  i gang. Her peges altså på en anden metode, hvor en elev anvendes som ekspert-hjælp og kan formidle spillet til andre elever, samtidig med at læreren selv måske indgår i et praksisfællesskab og lærer sammen med sine elever, det teknologiske værktøj.

Øvrige lærere -vores primære målgruppe:

De “almindelige lærere” er interessante fordi de som den store bredde-gruppe er vores primær-målgruppe. Denne brugergruppe kan give os indsigt i læreres kultur for videndeling i en presset hverdag. Hvilke former for videndeling finder sted og omkring hvilket indhold. Hvor bliver lærerne inspireret til at gennemføre deres undervisning og hvorledes sker der udvikling af undervisningspraksis og eventuel videndel.

Målet med vores workshops er at få deltagerne til at reflektere over, hvad de forstår ved videndeling, hvordan de selv bliver inspireret og hvor de søger ny viden og endelig at forholde sig til deres egen læreproces når de skal inddrage ny teknologi i undervisnings-sammenhænge.

Vores workshop-metode er en “mixed method” sammensat af brainstorm, kollaborativ kategoriseringsøvelse og “sketching” – 4 små opgaver som alle ender ud i en håndgribelig, visuel repræsentation. Ligesom i en cultural probe er målet at åbne op for mange muligheder, frem for at finde frem til en enkelt sandhed og aktiviteterne kan forstås som en samtale mellem designere og de mennesker de designer til (Boehner et al., 2012). Men i modsætning til cultural probes, tager vi afsæt i et fokus på “det der er”, men dog for at inspirere til “hvad der kunne være” – altså fremadrettet.

Vi er moderatorer i processen, men fungerer samtidigt som deltagende observatører i forhold til deltagernes interaktioner.

Workshops gennemføres på hhv. Vibeskolen i Nyborg kommune og Højelse skole i Køge kommune. Seancerne gennemføres med et tilfældigt udsnit af lærere, nemlig dem der har lyst og mulighed for at deltage på det givne tidspunkt.

Uddrag fra vores empiri – her er det lærere fra Nyborg kommune, der er i gang med at afklare begrebet videndeling

Efter snak kollegerne imellem bliver de enige om at gruppe deres forståelse af videndeling i følgende kategorier:

Senere i workshoppen, når vi til spørgsmålet – om hvordan de som lærere selv forholder sig til at lære ny teknologi. Her fremkommer bl.a. disse illustrationer

To meget forskellige metoder til at tilegne sig viden. Den ene lærer angiver sin læring som en trappe, der trin for trin leder hende igennem forskellig stadier, der til sidst fører til opnåelse af succes: “Jeg kan”. Mens den anden lærer beskriver sin læreproces med ny teknologi, som at kaste sig ud fra et fly, forvente at faldskærmen holder, lande med begge ben på jorden og har i processen tilegnet sig hhv. ny viden og kompetencer.

De ovennævnte to workshops med vores brugere – har hjulpet os til at præcisere vores målgruppe og skal desuden hjælpe os til at ide-generere. Vi er i skrivende stund i gang denne fase. Se vores illustration og præcisering her https://drive.google.com/file/d/0B35hB2r2l_EPb3hWSDVPRDlialE/view?usp=sharing

Tegningen på linket illustrerer de 4 grupperinger som tager sit udgangspunkt i modellen af: Kirsten Remvig refererer og bearbejder i sin artikel (model 10,4) til Christensen og Hansens fire lærertyper (2010), der peger encitement og it-kompetence. Nemlig den rutinerede, den habile, den usikre og den kritiske.

Vi har i vores undersøgelse ikke haft kontakt med den usikre gruppe, som mangler kompetencer og encitement jvf. Christensen og Hansen i, Remvig (2013). Vi præciserer derfor udelukkende vores bruger-segment til at bestå af 3 lærertypologier, der bekræfter ovennævnte model. – og ser et spændingsfelt hos lærerne mellem brug af den traditionelle fagdidaktik og 21-skills.

Survey blandt lærere i Vejle kommune

I samarbejde med FabLab Spinderihallerne og Vejle kommune Børne og unge er der udsendt et spørgeskema til de involverede lærere i fablab@school.dk projektet.

Vi har endnu ikke svar på denne undersøgelse og behandler den senere, når svar foreligger.

 Workshop på fablab i Vejle, med Sylvia Martines: om making i uddannelse

Pionerlærere:

Vores intentioner med deltagelse i denne workshop var som følgende: Observationer med udgangspunkt i vores design-spørgsmål: der beskriver hvad der foregår. Med henblik på at få øje på hvor design indsatser kunne gøre det nemmere for vores brugere. Øje på de øvrige deltageres reaktioner.

Workshoppen viste sig imidlertid at bære mere præg af et foredrag – end en egentlig workshop. Det var derfor ikke muligt at foretage de observationer som vi havde forventet, men i stedet brugte vi tiden til at netværke, skabe forbindelse og samtale med de lærere, der også deltog i workshoppen – om deres daglige udfordringer og succes-historier. Vi fik således indblik i nogle pioner-læreres dagligdag og blev opmærksom på, hvor væsentligt det er, at den enkelte lærer besidder kompetencer til på egen hånd at kunne anvende fablab med sine elever.

En af lærerne på workshoppen fortalte os, at der ofte er få lærere på skolerne, der har ansvaret for udstyret og dermed skal være til stede, når der forekommer undervisning. Dette er sikkert ment som en støtte for de enkelte lærere, men i praksis giver det anledning til frustrationer over at skulle koordinere brug af fablab-faciliteterne med den ene lærer, der er udpeget som ansvarlig på skolen.

 Afrunding

Næste step i processen er at vi skal have skabt et overblik over det indkomne materiale, der er blevet genereret i vores bruger-interventioner med henblik på designfasen. Vi er så småt i gang med ideate-fasen – idet vi ikke kan undlade, at blive inspireret af vores brugerundersøgelse og derfor hele tiden befinder os i en situation, hvor flere faser i en iterativ proces er i gang og hvor empiri både analyseres og inspirerer….

Referencer

Joseph Giacomin (2014) What Is Human Centred Design?, The Design Journal, 17:4, 606-623

Huvila, I., Anderson, T. D., Jansen, E. H., McKenzie, P., Westbrook, L. and Worrall, A. (2014), Boundary objects in information science research: An approach for explicating connections between collections, cultures and communities. Proc. Am. Soc. Info. Sci. Tech., 51: 1–4.

Jean Lave,  Etienne Wenger, 2005, Situeret læring og andre tekster,Hans Reitzels forlag

Qvortrup, Wiberg (red); 2013; Lærings-teori & didaktik; Hans Reitzels forlag

Collaborative design of workplaces: The role of boundary objects. / Broberg, Ole; Seim, Rikke; Andersen, Vibeke. Advances in Occupational, Social, and Organizational Ergonomics. ed. / Peter Vink; Jussi Kantola. Boca Raton : Taylor & Francis, 2010. p. 49-58.

Remvig, Kirstin (2016), Når skolen digitaliseres, i Didaktik, design og digitalisering, Nina Bonderup Dohn og Jens Jørgen Hansen (red.), Frederiksberg: Samfundslitteratur. (Medier, Kommunikation, Journalistik , Vol. 9, s. 221-244g

Klafki, Wolfgang (2001). Dannelsesteori og didaktik. Klim

 

One comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *